Skarpt højresving i Portugal

For første gang siden demokratiet blev indført i Portugal for 50 år siden, var det højrefløjen der vandt - endda meget solidt

Af Britta Thomsen, tidligere medlem af Europa-Parlamentet

Søndag 18. maj var der store valgdag i Europa. Et præsidentvalg i Rumænien, et andet i Polen og parlamentsvalg i Portugal. Det tredje inden for tre år i Portugal, og denne gang faldt resultatet ikke ud til Socialisternes (PS) fordel, som det har været tilfældet ved flere af de tidligere valg. 

For første gang siden demokratiet blev indført i Portugal for 50 år siden vandt partierne på den portugisiske højrefløj 75% af stemmerne ved valget i søndags. Det er stemmer nok til at ændre grundloven, hvis de skulle komme i tanke om det.

Valget var udskrevet i utide allerede et år efter sidste valg 10. marts 2024, fordi den konservative statsminister Luis Montenegro blev beskyldt for at eje en konsulentvirksomhed, der modtog betaling for ydelser, som ikke var foreneligt med embedet som statsminister.

Luis Montenegro er leder af koalitionen AD (den demokratiske alliance) bestående af to partier det liberalt konservativt PSD og det kristendemokratiske CDS. Begge tilhører EPP-gruppen i Europa-Parlamentet. Han nægtede at nedlægge firmaet og truede med at udskrive valg, hvis ikke de øvrige partier ikke stemte for et tillidsvotum til statsministeren. Det ville ingen af partierne hverken højre eller vestre, men PS (socialistpartiet) gik dog så vidt, at de foreslog, at man i stedet kunne nedsætte en undersøgelseskommission for at undgå valg. Det ville statsministeren ikke og udskrev så valg.

Ingen spærregrænse
Valgresultatet blev et stort nederlag til den samlede venstrefløj. Men alle småpartierne vil stadig blive repræsenteret, fordi Portugal ikke har nogen spærregrænse. Således kan et parti være repræsenteret med ét mandat, som det er tilfældet for den engang så legendariske Venstreblok, der tabte stort, og som sammen med dyrevelfærdspartiet PAN endte med kun et mandat. Kommunisterne fik 3 mandater, og kun det meget EU orienterede Livre gik frem til 6. Socialisterne på venstrefløjen - PS fik 58 mandater, og formanden Pedro Nuno Santos trak sig fra posten på valgaftenen. 

På højrefløjen gik regeringspartiet AD gik frem til 89 mandater og det højreekstreme Chega opnåede en fremgang til 58 samme antal som Socialistpartiet. Det meget liberale parti IL fik 9 mandater, men altså ikke tilstrækkeligt til at de kunne danne flertal med Montenegros regering.

Af de 230 pladser i det portugisiske parlament har 226 mandater fået sat navn på, mens portugiserne spændt venter på de sidste fire. Portugal har nemlig et valgsystem, hvor de mange emigranter i udlandet også kan stemme på landets ambassader. Her vælger de to mandater i Europa, og to uden for Europa fortrinsvis blandt de mange portugisere i Brasilien, USA, Sydafrika og Venezuela. Traditionelt har PS fået tre ud af fire af emigranternes stemmer, men hvis Chega vinder flest denne gang, bliver partiet leder af oppositionen, så der er noget på spild! 

Selv om økonomien kører udmærket i Portugal, er der store problemer på boligmarkedet. Der mangler boliger i de store byer, hvor boligpriserne er steget mest i Europa. Samtidig er Portugal kendetegnet ved lave lønninger, så det er svært for nye overhovedet at erhverve sig en bolig enten ved at købe eller leje, da der ikke er heller ikke, findes huslejeregulering.

Regeringens initiativ med at hjælpe unge til at købe boliger har kun fået priserne til at stige endnu mere. Det får mange nyuddannede unge til at rejse til andre EU-lande og søge arbejde til en højere løn. Dermed mister Portugal den veluddannede arbejdskraft, som de har investeret skattekroner i at uddanne.

Tidligere mere venstreorienteret
Generelt har portugiserne også været mere venstreorienterede end gennemsnits europæerne, selv om kommunister og socialister ikke kunne samarbejde i flere år, har de haft flertal ved de fleste valg. Men ved valget 18. maj gik stemmerne fra Socialisterne og de øvrige venstrefløjspartier til det nye parti Chega (Nu er det nok) som især kører kampagner imod den politiske elite, korruption, ikke portugisisk-talende indvandrere, kriminalitety og de 50.000 sigøjnere, der har formået at overleve som minoritet, siden de kom i 1500-tallet.

Partiet er bygget op om lederen André Ventura, der blev valgt første gang i 2019 med et mandat og nu altså opnåede 58. Han er en fremragende kommunikator på de sociale medier og skjuler ikke, at han er meget katolsk. Ventura har en Phd fra universitetet i Cork i katolske Irland, og hans tidligere karrierer er dels som underviser på universitetet i Lissabon og dels som fodboldkommentator på fodboldklubben Benficas tv-kanal Benfiva-tv. Her blev han kendt for sin meget aggressive stil, som han nu anvender flere gange dagligt på de sociale medier.

Han lægger f.eks. to tallerkner frem på en skærm og fylder den ene op med guld, mens den anden er tom. Så siger han, at den med guldet er bankernes, mens den tomme er din! Hvor svært kan det være.

Antikorruption
Sidste år kampagne var under sloganet Limpar Portugal, hvilket kan oversættes med at man skulle rense landet korrupte og kriminelle. Denne gang var sloganet Salvar Portugal -red Portugal fra den ukontrollerede indvandring af, som vil ændre Portugal, og det er ikke folk fra kolonierne eller de 600.000 brasilianere, men de nye fattige indvandrere, som også bruger tiden i Portugal til at få statsborgerskab, så de kan rejse videre i Europa.

Chega kommunikerer fortrinsvis på de sociale medier, mens Socialistpartiet præsenterede et valgprogram på 236 sider.

Når man på kort tid skal finde frem til så mange nye parlamentsmedlemmer, så får det tankerne hen på Fremskridtspartiets landsbytosser og kaotiske kongresser. Ventura har været ude for lidt af det samme. Samtidig er det hans gruppe i Parlamentet heller ikke politisk trænet, og det er de utroligste typer, som der bliver valgt. Samtidig har 23 af de 58 været i kontakt med anklagemyndigheden. Lidt specielt måske for et parti, der har som sin fremmeste opgave at bekæmpe kriminalitet.

Alene mellem nytår og op til valget i maj var der tre sager. Den første kriminelle var Miguel Arruda, der blev kendt som kuffertmanden.  Han var valgt på Azorerne for Chega.

Når han landede i Lissabon om mandagen, snuppede han lige en ekstra kuffert fra kuffertbåndet, som ikke tilhørte ham selv. Det lykkedes ham 19 gange, inden han blev fanget på et overvågningsbånd. Indholdet af kufferterne solgte konen på Internettet. Efter han var opdaget, forlod han Chega, men blev i parlamentet for at hæve sin løn. En anden mere kedelig sag var, at næstformanden Nuno Pardal Ribeiro i Lissabon havde købt oralsex fra en mindreårig, hvilket i Portugal straffes med op til fem år. En tredje, Jose Paulo Sousa blev anholdt, da han kørte med alt for meget alkohol i blodet. Så formanden André Ventura havde nok at se til, da han kom hjem fra indsættelsen af Trump i Washington.

I Socialistpartiet var der storvask på lørdagens møde efter valget.  Formanden Pedro Nuno Santos trak sig allerede på valgaftenen, og den gamle hårde kerne kritiserede ham for ikke at have lyttet til dem, da de sagde, at han skulle undgå valg. Til kongressen i slutningen af juni vil der højst sandsynligt blive valgt en mere centrumorienteret kandidat, som kan hjælpe den nye centrumhøjre regering med at overleve en hel mandat periode, for portugiserne skriger på stabilitet efter tre valg på tre år.

Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Det er nu, vi må sanktionere Israel
Af Mogens Lykketoft, Fhv,. udenrigsminister og formand for FN´s Generalforsamling

Nekrolog over den aktive arbejdsmarkedspolitik
Af Verner Sand Kirk, tidligere direktør for Danske A-kasser

Polsk præsidentvalg: Resultatet ingen havde forudset
Af Chefredaktør Jens Mørch, polen.nu

Demokraternes fundamentale svigt
Af Jørgen Elikofer, tidligere sekretariatschef i Dansk Metal

Hvor går Tyskland hen efter valget
Af Jens William Grav, cand. scient. pol.

Udvidelse i en brydningstid
Af Jakob Thiemann, redaktør på NY POLITIK

Forsvarspolitik eller industripolitik
Af Mogens Havnsøe Petersen

Tilbagetogets Trump
Af Kjeld Schmidt, Professor Emeritus, Copenhagen Business School

Den lange vej til kædeansvar
Af Irene Odgaard, redaktør på Ny Politik

Boganmeldelser

Oligarkernes kup
Af Kjeld Schmidt, Professor Emeritus, Copenhagen Business School

Politikkens afslutning
Af Søren Thomassen, redaktør Ny Politik.

Ny debatbog: Sådan gør vi det lidt bedre for børnefamilierne
Af: Jonas Manthey Olsen, kandidat til kommunalvalget i København (S)

Fagbevægelsen og medlemmerne
Af Irene Odgaard, redaktør NY POLITIK

Boganmeldelser:

Hillbilly - Erindringer fra Trumpland
Forfatter: J. D. Vance, Vicepræsident USA
280 sider
Forlag: Memoris
Pris: 280,- kr

Anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen

Autokrati A/S
Forfatter: Anne Applebaum
230 sider
Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag
Pris: 240,- kr

Anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen

Der er noget vi skal tale om
Forfatter: Peter Hummelgaard
144 sider
Forlag: Gyldendal
Pris: 200,- kr

Anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen