Nr. 1 - 2025

En vicepræsident formes

Titel: Hillbilly - Erindringer fra Trumpland

Forfatter: J. D. Vance, Vicepræsident USA
280 sider
Forlag: Memoris
Pris: 280,- kr

Anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen

I 2016 udgav J. D. Vance bogen “Hillbilly”, hvor han skrev sine erindringer som erindringer nu skrives. Bogen blev i 2020 til en film men ingen ringere end Glen Glose i den ene af hovedrollerne. Så valgte Trump ham som vicepræsidentkandidat, og så blev bogen oversat til dansk og udkom i oktober 2024, med den lidt længere titel “Erindringer fra Trumpland”.

J. D. Vance skildrer kærligt og indlevende sin opvækst i Kentucky og Ohio i det såkaldte rustbælte i USA. Bjergkæden Appalacherne løber fra Canada ned langs USA’s østkyst, og i bjergene kom nogle af de fattigste til at bo, for de havde ikke råd til jorden ved kysten og nedenfor bjergkæden. Hillbilly kom til at stå for et simpelt liv, og en bestemt del af countrymusikken fik også navn herefter.

Der var masser af kulminer i området og mange arbejdede i minerne. Dem der tjente formuerne var imidlertid ikke minearbejderne selv men kapitalejerne, og da depressionen kom, blev områderne ekstra hårdt ramt og er også i dag blandt de fattigste steder i USA.

J. D. Vance vokser op hos sin enlige mor. Dvs. vokser op gør han ikke. Moderen kæmper med massive misbrugsproblemer og har stribevis af kærester, så Vance’s mormor og morfar ta’r ham mere eller mindre til sig. Hun er en bandende og svovlende kvinde, men hun er samtidig nådesløs når det gælder om at holde Vance til bøgerne og væk fra dårligt selskab. Godt hjulpet af at komme ind i Marinekorpset (hvor han bliver udsendt til Irak) bliver Vance familiens mønsterbryder, som får en juridisk eksamen. Der er ikke tvivl om, at stjernerne i J. D. Vance’s selvfortælling er hans mormor og Marinekorpset.

Med den viden man nu har om J. D. Vance, så kan man godt forstå, at titlen har fået tilføjelsen “Erindringer fra Trumpland”, men det passer alligevel ikke, for bogen er skrevet, mens Obama var præsident. Derimod kan man godt se bogen som en del af forklaringen på, hvorfor så mange demokrater er vandret over til republikanerne. De fattige og forudsætningsløse køber forklaringen om, at centralmagten blot fylder almindelige hårdtarbejdende mennesker med løgn og lort, og de assisteres af løgnagtige medier, som ikke vil dem noget godt.

For at blive vicepræsident og nu støtte Trump fuldt ud, så har J. D. Vance skullet rive hovedet af al skam, for han har kaldt Trump de frygteligste ting, og han støtter nu en mand, som omgiver sig med USA’s allerrigeste mænd - selv ved indsættelsesceremonien.

Og så sker der jo ofte det, som også er sket i Vance’s tilfælde, så bliver man mere hellig end den store mester, og deltager på den allermest skingre og bølleagtige facon - bl.a. i Det ovale værelse.  

 

Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Det tyske valg
Rapport fra Paul Opstrup, som er bestyrelsesmedlem i Socialdemokratiet på Nørrebro og medlem af SPD, Socialdemokratiet i Tysklands søsterparti.

Oligarkernes kup
Af Kjeld Schmidt, Professor Emeritus, Copenhagen Business School

Politikkens afslutning
Af Søren Thomassen, redaktør Ny Politik.

Ny debatbog: Sådan gør vi det lidt bedre for børnefamilierne
Af: Jonas Manthey Olsen, kandidat til kommunalvalget i København (S)

Fagbevægelsen og medlemmerne
Af Irene Odgaard, redaktør NY POLITIK


Boganmeldelser:

Autokrati A/S
Forfatter: Anne Applebaum
230 sider
Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag
Pris: 240,- kr

Anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen

Der er noget vi skal tale om
Forfatter: Peter Hummelgaard

144 sider
Forlag: Gyldendal
Pris: 200,- kr