Ny debatbog: Sådan gør vi det lidt bedre for børnefamilierne

Af: Jonas Manthey Olsen, kandidat til kommunalvalget i København (S)

Faldende fødselstal og heftig debat om arbejdstid har sat familiepolitik højt på dagsordenen. Det var også derfor en gruppe socialdemokrater og fagforeningsfolk satte os for at skrive en bog om hverdagen for landets børnefamilier. Og hvordan vi sammen kan gøre den lidt bedre.

Med reference til dengang i 1998, statsminister Poul Nyrup i sin nytårstale, stillede sig selv og alle os andre spørgsmålet: kan vi ikke gøre det lidt bedre? Dengang som nu ønsker vi at Socialdemokratiet skal være det parti, der sikrer de små fremskridt i almindelige menneskers hverdag.

Vi har i bogen ”Sådan gør vi det lidt bedre” samlet i alt 12 bidrag til debatten, der på hver deres måder peger på, hvor der er plads til forbedringer. Udbredelse af gratis skolemad, bedre muligheder for at passe sit barn under sygdom, højere kvalitet i vuggestuer og børnehaver. For blot at nævne noget.

Jeg stiller som københavner og kandidat til kommunalvalget skarpt på noget som de fleste af os kender. Nemlig hvor svært det kan være at finde en bolig, der til at betale. Det gælder i særlig grad, når livet ændrer sig. Når man flytter hjemmefra, bliver gift – eller skilt – og når man får børn.

Jeg drømmer om, at vi som samfund bliver endnu bedre til at sikre boliger, der til at komme i nærheden og som passer til de mange forskellige måder livet kan udvikle sig på. Netop dét handler en del af mit kapitel ”Samfundet skal passe til familierne. Ikke omvendt” om.

Læs et uddrag her:
”I takt med at familierne har ændret sig, er der også blevet behov for andre typer af boliger. Dette uanset hvor i landet, man bor. 1. januar 2022 var der 2.788.291 husstande i Danmark. Det er en stigning på 16 pct. i forhold til 1997, hvor der var 2.397.075 husstande. For familier betyder rammerne om det gode familieliv meget. Derfor er det også helt afgørende, at der er boliger, der passer til de mange forskellige måder, familier ser ud på i dag. Den vigtigste samfundsopgave er i den forbindelse at sørge for, at der i hele landet er familieboliger, der er til at betale. Der er kæmpe forskel på, hvor meget plads og hvilken indretning forskellige familietyper har brug for.

Omkring 20 pct. af boligmassen i Danmark er almen, mens omkring halvdelen er ejerboliger. Dertil kommer de private udlejningsboliger og andelsboligerne. Almene boliger spiller en særlig rolle i vores samfund, fordi det er her, vi mest direkte kan sikre boliger, der er til at betale – også for mennesker, der ikke har høje lønninger eller store opsparinger. Det betyder ikke, at de almene boliger kan – eller skal – løfte alle opgaver, men almene boliger kan og bør være en reel mulighed for endnu flere familier end i dag. Derfor er udbuddet af familieboliger afgørende, og det er afgørende, at der tages hensyn til, om der er børn indblandet. Er der det, bør der tages særlige hensyn til familiens sammensætning, og det bør være muligt at lave regler, der gør, at mor og far efter en skilsmisse har mulighed for at bo tæt på hinanden. Både for børnenes og familiernes skyld.

Forudsætningen for at kunne opfylde familiernes boligbehov er, at der bliver bygget flere og mere forskelligartede familieboliger i hele landet. Både ejer og almene boliger. Derfor er der brug for, at landets kommuner sætter sig et mål om at kunne tilbyde en langt bredere vifte af familieboliger. Det kræver, at man bruger de kommunale lokalplaner langt mere aktivt til at få bygget og udviklet forskellige boligformer til familier.

I dag synes der ikke i tilstrækkelig grad at være taget højde for, at der er brug for mindre boliger med børneværelser, der passer til den stigende andel af enlige eller fraskilte forældre. Eksempelvis har det siden 2005 været et krav, at nyopførte boliger i København i gennemsnit skal være 95 kvadratmeter for at sikre plads til børnefamilier. Kvadratmeterpriserne betyder, at boligerne desværre bliver meget dyre, og derfor har familier med lavere eller kun én indkomst ikke råd til at bo der.

Vi skal i vores lokalplaner og boligpolitik have gjort op med antagelsen om, at boliger bygges til to forældre, der kan deles om at betale udgifterne. For det er ganske enkelt ikke i overensstemmelse med den virkelighed, som mange lever i.

Men der er også en efterspørgsel efter større og mere delevenlige boliger, der kan bruges som generationskollektiver, hvor børn, forældre og bedsteforældre kan bo under samme tag. Der er de seneste år blevet en større efterspørgsel efter netop den type af boliger. I Gribskov og Halsnæs er det nu mere end 5 pct. af familierne, der bor sammen på tværs af tre generationer.

I EcoVillage “Grønne Eng” i bydelen Ørestad i København har de netop forsøgt at lave boliger, hvor man kan bo ved siden af hinanden på tværs af generationer – men med fælles faciliteter. Den slags boliger skal vi skabe mange flere af.

Byggeri af nye boliger er af central betydning, hvis vi skal have boliger, der passer til flere slags familier. Samtidig bliver vi også nødt til at se på, om vi kan gøre noget ved den eksisterende boligmasse. I dag er det nemlig sådan, at kun omkring halvdelen af de boliger, der findes, er private ejerboliger – selvom det er den boligform, som mere end 70 pct. af danskerne helst vil have. Særligt i København er det en udfordring, at der i de seneste mange år er blevet bygget rigtig mange dyre private udlejningsboliger, mens byggeriet af almene boliger og ejerboliger ikke er fulgt med. Derfor bør man i et samarbejde mellem regeringen og kommunerne lave en strategi for, hvordan man kan få en bedre balance i boligmassen, som også passer til de mange nye familieformer, som vinder indpas.

Eksempelvis ved at opkøbe en del af de private udlejningsboliger og omdanne dem til almene boliger og ejerboliger, så flere familier kan få råd til en bolig, der passer til såvel deres drømme som deres behov.”

Uddrag fra bogen ”Sådan gør vi det lidt bedre” – kapitel 12: ”Samfundet skal passe til familierne. Ikke omvendt”. Skrevet af Jonas Manthey Olsen

Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Det tyske valg
Rapport fra Paul Opstrup, som er bestyrelsesmedlem i Socialdemokratiet på Nørrebro og medlem af SPD, Socialdemokratiet i Tysklands søsterparti.

Oligarkernes kup
Af Kjeld Schmidt, Professor Emeritus, Copenhagen Business School

Politikkens afslutning
Af Søren Thomassen, redaktør Ny Politik.

Fagbevægelsen og medlemmerne
Af Irene Odgaard, redaktør NY POLITIK

Boganmeldelser:

Hillbilly - Erindringer fra Trumpland
Forfatter: J. D. Vance, Vicepræsident USA
280 sider
Forlag: Memoris
Pris: 280,- kr

Anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen

Autokrati A/S
Forfatter: Anne Applebaum
230 sider
Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag
Pris: 240,- kr

Anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen

Der er noget vi skal tale om
Forfatter: Peter Hummelgaard
144 sider
Forlag: Gyldendal
Pris: 200,- kr