Det tyske valg

Nedenstående er en rapport fra Paul Opstrup, som er bestyrelsesmedlem i Socialdemokratiet på Nørrebro og medlem af SPD, Socialdemokratiet i Tysklands søsterparti. Han opholder sig jævnligt i Berlin.

Valget til Bundestag i Tyskland den 23. februra blev gennemført uden voldshandlinger og med en ultrahøj stemmeprocent (82,5% mod 76,4). Så legitimiteten er høj. Se dog nedenfor (udlandstyskere).

Der skete det ventede ryk mod AfD. Ikke helt så slemt som ventet, men de fik 20,8 og det var præcis en fordobling.

CDU/CSU fik fremgang, men slet ikke så stor som ventet. De gik fra 24,2 til 28,5. De havde drømt sig op i de høje 30-ere. SPD gik som ventet tlbagei, desværre fra 25,7 til 16,4. Det er det dårligste resultat i 138 år, men det rækker til, at SPD er de eneste, der kan danne en flertalsregering sammen med CDU/CSU (da AfD ikke kan komme på tale til en regering). Og mindretalsregeringer kendes ikke i Tyskland. De Grønne gik fra 14,7 til 11,6. FDP (Venstres søsterparti) gik som ventet tilbage, men det blev et minus på hele 7,1 så med kun 4,3 røg de ud af Bundestag. Det har de prøvet før, men aben med den sammenbrudte trafiklys-regering klæbede især til dem.

Så skete der et helt uventet ryk mod venstre. Die Linke (Enhedslistens søsterprsri) var spået at ryge helt ud, de gik derimod frem fra 4,9 til 8,8 og får 64 medlemmer i den nye Bundestag. Sahra Wagenknecht fik 4,97 procent af stemmerne. Men et af hendes slagnumre: at man skal i gang med fredsforhandlinger med russerne og skrue ned for våbenleverancerne er jo disruptet af Trump og blevet næsten mainstream. 

Sammenlagt betyder det, at de to partier til venstre for SPD har vundet 8,9 og SPD har tabt 9,3.

Minder det ikke om Danmark, hvor de skuffede vælgere, der forlader Socialdemokratiet, kan genfindes længere ude på venstrefløjen?

Die Linke (med en kampivrig spidskandidat Heidi Reichinnek med 500.000 følgere på tiktok) kan slet ikke få armene ned, de har kunnet lægge deres kommunistfortid og deres østfortid bag sig og er blevet langt det største parti blandt unge vælgere i hele Tyskland. Det var en overraskelse, og det betyder, at de sammen med AfD har over en trediedel af pladserne i den nye Bundestag. Det kalder tyskerne en Spærre-minoritet. De to partier kan nemlig spærre for visse større beslutninger, så selvom det er et lidt specielt mindretal (AfD+die Linke), så kan det gøre livet besværligere for regeringen.

Nazi-sympatisører smuttede med i Bundestag
Med AfD’s fordobling smuttede nogle af de største nazi-sympatisører også med ind: Matthias Helferich og Maximilian Krah. 

Det grå guld i Bundestag
Et morsomt indslag i valgkampen var tre ældre Linke-politikere (Gregor Gysi, 77 år, Dietmar Bartsch, 66 år og Bodo Ramelow, 69 år), der sammen trådte frem med ”Mission Silberlocke”, dvs et sølv-hårs-fremstød, som de lykkedes totalt med, og alle tre kom i Bundestag.

I Berlin (med 2.442.031 vælgere) blev die Linke sågar allerstørst med 19,9% af stemmerne.

Sahra Wagenknecht er selvfølgelig ked af at havne på 4,97 når spærregrænsen er 5,00 procent. Så hun har bedt om fintælling, og så har hun klaget over, at tyskere i udlandet til dels har været forhindret i at stemme. Det er uklart, hvor stort omfanget har været, men tyske aviser skrev, at selv i Danmark havde det været et problem. Så nogle tyskere var taget ud i Kastrup Lufthavn og spurgt efter fly, der skulle til Tyskland, om de ville tage deres stemmesedler med til en tysk postkasse. I Sønderjylland kørte man i fællesskab over grænsen med en masse stemmesedler. I London havde den tyske ambassade slet ikke fået nogen stemmesedler. Der er 230.000 stemmeberettigede tyskere i udlandet.

Det er noget Forfatningsdomstolen kigger på. Det ville vi nok ikke tro så meget på i Danmark, men det var altså dem, der underkendte det seneste ordinære kommunalvalg i Berlin, så det måtte gentages i mange områder af byen næsten to år senere.

Skulle Sahra Wagenknecht komme ind, så starter ballet forfra, for så har CDU/CSU/SPD ikke flertal. Så skal de grønne med, for at man kan danne en flertalsregering, og så frygter man en ny splittet og lammet regering. Dermed politikerlede og fremgang for AfD.

Det danske mindretal fastholdt mandat
Som en lille dansk specialitet kan det nævnes, at det danske mindretal syd for grænsen fik genvalgt deres ene mandat. Det er historisk, at de er i Bundestag igen (og kan kun lade sig gøre, fordi de er undtaget fra spærregrænsen på 5 %).

Alle venter nu, at lederes af CDU, Friedrich Mertz (69 år) bliver kansler i en regering med SPD. Han siger, regeringen hurtigt er klar. I SPD er der nærmest på valgnatten sket et generationsskifte. Scholtz (66 år) ønsker ikke at blive minister og trækker sig tilbage til de meniges rækker. Lars Klingbeil (47 år) er blevet ny gruppeformand og bliver muligvis vicekansler. Ellers bliver det Boris Pastorius (62 år) Han er Tysklands mest populære politiker. Nogen ærgrer sig nu over, at det ikke var ham, man stillede med som kanslerkandidat. Men så dårligt havde Scholtz altså heller ikke gjort det.

Også Robert Habeck bliver menig i de Grønne, og Christian Lindtner fra FDP har afsluttet sin politiske karriere. Annalena Baerbocks fremtidige position i de Grønne er uklar. Så alle ledere fra den tidligere regering er ”væk”.

Friedrich Mertz skal så nu forhandle med SPD og Lars Klingbeil. De har ikke nogen god kemi sammen, hvilket henregnes til Mertz’ arrogance. Så SPD siger, at det ikke er givet, at SPD træder ind i regeringen. Bl.a. skal spørgsmålet til urafstemning i partiet. 

Man vil have store indrømmelser for at gå med i regeringen. F.eks. ved at få hævet mindstetimelønnen fra nu 12,82 Euro til 15. Overholde konventionerne i forhold til flygtninge og ikke følge Mertz (og AfD). Ingen skattelettelser (det vil CDU have), store investeringer i infrastruktur ved at slække på gældsbremsen, ingen opsplitning af Deutsche Bahn. Bevare Cannabis-loven.

Lidt statistik
Dresden har 550.000 indbyggere. Her havde die Linke 1/1 24 (kun) 921 medlemmer. Nu har de 1.698. De får 20 nye hver dag. I hele Sachsen (lidt over 4 millioner indbyggere) har die Linke nu 10.000 medlemmer. CDU har 9.500, SPD 4.550, de Grønne 4.500, AfD 3.600, FDP 1.900 og Sahra Wagenknecht 80.

De har altså en meget svagere partistruktur end SPD og er ikke opdraget til demokrati. Socialdemokratiet: 4.550 ud af 4 millioner i Sachsen og 28.000 ud af 6 millioner i Danmark
Der bliver lidt færre kvinder (falder fra 34,8 til 32,4%) og lidt ældre medlemmer (stiger fra 47,3 til lidt over 48 år) i den nye Bundestag.

Fest
Jeg var til valgfest hos SPD i Dresden med min Berliner-partibog i lommen, og det var helt fint. Currywurst og lokal øl fra bryggeriet Feldschlösschen. De var søde og chokerede over de lave stemmetal. Ville acceptere situationen, men ville ikke automatisk i regering. Især kvinder har det stramt med Friedrich Mertz.

Han er advokat og har siddet i EU-parlamentet. Han blev presset ud af CDU af Merkel, fordi han var en af de mange højreorienterede mænd, som hun kæmpede imod og vandt over. Så fik han en erhvervskarriere på øverste hylde (bestyrelsesformand for BlackRock i Tyskland, verdens største forvalter af investeringer), så han beskrives som en dominerende rigmand, der kan gå til stålet. Måske ikke så dårligt i forhold til Trump. Mertz er efter valget kommet med nogle meget vidtrækkende udtalelser om at kappe båndene til USA.

(Skrevet 1. Marts 25) 

Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Oligarkernes kup
Af Kjeld Schmidt, Professor Emeritus, Copenhagen Business School

Politikkens afslutning
Af Søren Thomassen, redaktør Ny Politik.

Ny debatbog: Sådan gør vi det lidt bedre for børnefamilierne
Af: Jonas Manthey Olsen, kandidat til kommunalvalget i København (S)

Fagbevægelsen og medlemmerne
Af Irene Odgaard, redaktør NY POLITIK

Boganmeldelser:

Hillbilly - Erindringer fra Trumpland
Forfatter: J. D. Vance, Vicepræsident USA
280 sider
Forlag: Memoris
Pris: 280,- kr

Anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen

Autokrati A/S
Forfatter: Anne Applebaum
230 sider
Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag
Pris: 240,- kr

Anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen

Der er noget vi skal tale om
Forfatter: Peter Hummelgaard
144 sider
Forlag: Gyldendal
Pris: 200,- kr

Anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen