Hvor går Tyskland hen efter valget

Efter valget er der dannet en ny tysk sortrød regering. I regeringsgrundlaget ”Ansvar for Tyskland” (146 sider) er rammerne for de kommende 4 år aftalt.

I artiklen bliver udviklingen i Tyskland efter valget og frem til sommerferien gennemgået.

Af Jens William Grav, cand. scient. pol.

Valget til Forbundsdagen den 23. februar 2025 medførte en kraftig tilbagegang for de daværende 3 regeringspartier i den såkaldte ”Trafiklysregering” (Socialdemokraterne (SPD), De grønne og FDP). SPD mistede 9,3 pct. af stemmerne, mens de grønne gik 3,2 pct. tilbage. FDP kom under spærregrænsen og er ikke længere repræsenteret i Forbundsdagen. Det var det dårligste valgresultat for SPD til Forbundsdagen nogensinde. Det har også resulteret i en efterfølgende stor udskiftning i ledelsen af de 3 daværende regeringspartier. Forbundskansler Olaf Scholz (SPD), Robert Harbeck (De Grønne), Anna Lena Baerbock (De Grønne) og Christian Lindner (FDP), har trukken sig tilbage. Anna Lena Baerbock blev dog i juni 2025 valgt som formand for FN’s generalforsamling i den kommende periode.

Hos SPD er formanden Lars Klingbeil den nye stærke mand, mens den anden formand Saskia Eskens også er på vej ud.

Valgresultatet var heller ikke et godt resultat for CDU/CSU trods en fremgang på 4,4 pct. Resultatet var det næst dårligste for CDU/CSU ved valg til Forbundsdagen nogensinde. Kun valget til Forbundsdagen i 2021 Var dårligere. Derimod var det et godt valg for det højrenationale parti AfD, der fordoblede stemmeprocenten til lidt over 20 pct.
Valget viser en meget stor forskel på opbakningen til de forskellige partier i de forskellige dele af Tyskland. CDU/CSU var størst i det gamle Vesttyskland, men AfD var størst i det tidligere DDR. I det tidligere DDR har AfD mellem 39 og 34 pct. af stemmerne. En undtagelse er Berlin hvor Die Linke med ca. 20 pct. af stemmerne var størst – og hvor SPD alene endte på 5 pladsen med 15,1 pct. af stemmerne. Alene i bystaterne Hamborg og Bremen var SPD stadig det største parti.

En stor overraskelse var fremgangen for Die Linke. Efter at den tidligere frontperson Sarah Wagenknecht havde dannet et nyt parti (BSW) havde mange regnet med at Die Linke ville få svært ved at bevare pladsen i Forbundsdagen. Det blev ikke tilfældet. Det skyldes formentlig at den nye parlamentariske leder Ines Schwendtner fik markeret sig meget kraftig i asyldebatten ved behandlingen CDU/CSU’s forslag om stramninger før valget. Desuden har BSW’s deltagelse i to delstatsregeringer i Østtyskland heller ikke været uden problemer for BSW. BSW manglede få tusinde stemmer i at komme i Forbundsdagen, og forsøgte forgæves at få genoptalt stemmerne.

Samlet medførte valgresultatet, at AfD og Die Linke har mere end 1/3 af samtlige mandater i Forbundsdagen. Det betyder, at der ikke kan gennemføres ændringer i den tyske grundlov uden støtte af mindst et af disse partier.

Efter valget viser gennemsnittet af opinionsmålingerne en mindre tilbagegang for de to nye regeringspartier og en yderligere fremgang for AfD.

Valgresultatet

	Forbundsvalg 2021	Forbundsvalg 2025	Ændring	Meningsmålinger 7.6.25
CDU/CSU	24,1 pct.	28,5 pct.	+   4,4 pct.	27,2 pct.
AfD	10,3 pct.	20,8 pct.	+ 10,5 pct.	23,0 pct.
SPD	25,7 pct.	16,4 pct.	-    9,3 pct.	15,4 pct.
Grüne	14,8 pct.	11,6 pct.	-    3,2 pct.	11,6 pct.
Linke	4,9 pct.	8,8 pct.	+   3,9 pct.	10,4 pct.
BSW	-	4,98 pct.	+   4,98 pct.	3,8 pct.
FDP	11,5 pct.	4,3 pct.	-    7,2 pct.	3,4 pct.
Freie Wähler	2,4 pct.	1,5 pct.	-    0.9 pct.	0,8 pct.
SSW	0,1 pct.	0,2 pct	+   0,1 pct.	-

Hvem er den nye forbundskanzler Friedrich Merz?
Joachim-Friedrich Martin Josef Merz er født den 11. november 1955 i Brilon, der ligger den østlige del af Nordrhein-Westfalen. Hans forældre er begge jurister. Hans morfar var fra 1917-1937 borgmester i Brilon. Først som medlem af Centrumspartiet. Fra 1933 som medlem af DNSAP. Merz er ligesom forældrene uddannet som jurist. Efter eksamen var har ansat som dommer på prøve i Saarbrücken og senere i den kemiske industris brancheorganisation.

Politisk blev han medlem af CDU i 1972. I 1980 blev han formand for CDU’s ungdomsorganisation. I 1989 blev han valgt til Europa-Parlamentet og i 1994 til Forbundsdagen. Han blev hurtigt central placeret i parlamentsgruppen. Han var 1996 til 98 finanspolitisk ordfører, 1998 blev han valgt som næstformand i forbundsdagsgruppen og ved Wolfgang Schäubles fratræden i 2000 blev han gruppeformand og parlamentarisk leder. Efter forbundsdagsvalget i 2002 måtte han træde tilbage fra denne post, da partiformanden Angela Merkel ønskede at overtage posten. Dette gav startskuddet til en årelang magtkamp mellem de to som Merz tabte. Ved valget 2009 genopstillede han ikke. Hans fortsatte i forskellige bestyrelser i erhvervslivet, bl.a. som bestyrelsesformand i det amerikanske investeringsselskab Black Rock.

Merz stillede i 2018 op som ny partiformand efter Angela Merkel, men tabte til Anne Grete Kramp-Karenbauer. I 2020 stillede han igen op som partiformand, men tabte til Armin Lachet. I 2022 stillede han igen op som partiformand og blev denne gang valgt. Senere på året overtog han posten som gruppeformand i forbundsdagen. Fra den 6. maj 2025 er han Tysklands 10. forbundskansler.

Merz tilhører den konservative fløj af CDU. Han går at være meget erhvervsvenlig. Han går også for at være meget temperamentsfuld.

Regeringsforhandlingerne
Efter valget var den eneste realistiske regeringskonstellation med flertal i Forbundsdagen en regering mellem CDU/CSU og SPD. I første omgang forhandledes et sonderingspapir, der senere blev omsat i et regeringsgrundlag ”Ansvar for Tyskland” på 146 sider.

Hovedpunkterne i sonderingspapiret var

• Tilbagevisning af asylansøgere ved grænsen.
• Lempelse af indkomstskat m.v. for mellemindkomstgrupper
• En mindsteløn på 15 euro i timen i 2026 er opnåelig
• Det nye socialhjælpssystem (Bürgergeld) skal revideres
• Lavere moms på restaurationsbesøg
• Nedsættelse af virksomheder og privates elafgift
• Støtteordning for el-biler
• Plejereform
• Forlængelse af loft over huslejestigninger

Regeringsgrundlaget (se Koalitionsvertrag von CDU, CSU und SPD)  indeholder en udbygning af sonderingspapiret. Opmærksomheden skal henledes på, at en række af forslagene er henvist til nærmere udvalgsarbejde. Desuden er gennemførelse af en række forslag betinget af at der er tilstrækkeligt økonomisk råderum.

Det endelig regeringsgrundlag blev efterfølgende godkendt af de kompetente forsamlinger i CDU/CSU og ved en urafstemning i SPD. 84, 2 pct. Af medlemmerne støttede regeringsdannelsen. 56 pct. af medlemmerne deltog i afstemningen.

Gældsbremsen    
Som led i forhandlingerne var der enighed om at lempe på gældsbremsen, dvs. grænsen for hvor meget den offentlige gæld må stige, på to områder:

• En fritagelse af gæld som følge af investering i modernisering af forsvaret (100 mia. Euro)
• En fritagelse af gæld som følge af infrastrukturinvesteringer (500 mia. Euro)

Da der var tale om en grundlovsændring blev der indgået en aftale med de grønne, så ændringen kunne gennemføres før den nye forbundsdag trådte til. Som følge af aftalen med de grønne blev 100 mia. Euro af de 500 mia. Euro til infrastruktur reserveret til klimainvesteringer. AfD klagede herover til Forbundsforfatningsdomstolen, men klagen blev afvist af domstolen.

Fordeling af ministerier
Regeringen består af 18 ministeriet. CDU fik 8 ministeriet (bl.a. udenrigs- og erhvervsministerierne), CSU fik 3 ministerier bl.a. indenrigs- og landbrugsministerierne) og SPD fik 7 ministerier bl.a. finans- og beskæftigelsesministerierne). Den eneste minister med ministererfaring i regering er forsvarsministeren Boris Pistorius fra SPD. Han er i øvrigt den mest populære tyske politiker. To ministre er ikke medlem af forbundsdagen. Erhvervsministeren og digitaliseringsministeren, begge fra CDU. Når ministerposter besættes kender vi også fra Danmark, at der forskellige hensyn, der skal tilgodeses bl.a. køn, geografi og evt. tilknytning til kaffeklub. Det kan illustreres ved fordelingen af de 7 ministre fra SPD. Der er 3 mænd og 4 kvinder. Der er to ministre fra Niedersachsen, to ministre fra Østtyskland, to ministre fra Rheinland-Pfalz og en fra Nordrhein Westfalen. De tre socialdemokratiske kaffeklubber er også alle repræsenterede. Finansminister Lars Klingbeil kommer fra de højresocialdemokratiske ”Seeheimere”. Beskæftigelses- og socialminister Berbel Bas kommer fra ”Parlamentariske Linke”, og klima og miljøminister Carsten Schneider kommer fra det centrumsorienterede ”Netzwerk”.

Valg af forbundskansler
Forbundskansleren vælges ved hemmelig afstemning i Forbundsdagen. I de første to valggange skal kandidaten have absolut flertal for at blive valgt. I tredje valggang er flertal tilstrækkeligt. Efter valget havde regeringspartierne 330 stemmer og der skulle bruges 320 til at vælge Merz. I første runde opnåede Merz kun 317 stemmer. Det kan måske være nogle af de medlemmer, der er skuffede over fordelingen af posterne i CDU/CSU og SPD har valgt ikke at stemme på Merz. Normalt skal der gå 3 dage mellem afstemningerne, men med støtte fra Die Linke fik man støtte til at kunne dispensere herfra. Ved anden afstemning fik Merz 325 stemmer og blev valgt. Det var dog ikke noget godt signal for regeringens fremtidige arbejde. Dagen efter afstemningen i Forbundsdagen skulle der i Hamborg vælges borgmester. Her fik Peter Tschentscher, SPD,5 stemmer mere end regerings-koalitionens stemmer.

Udvikling efter regeringsskiftet
Regering er gået i gang med at gennemføre regeringsgrundlaget. Merz har også været på tiltrædelsesbesøg i en række lande – senest i USA.

Indenrigsministeren Alexander Dobrindt (CSU) har fastsat regler om at asylansøgere kan afvises ved grænsen. Bl. a. er 3 somaliske ansøgere er således blevet afvist ved den polske-tyske grænse. De har imidlertid klaget over afvisningen til forvaltningsdomstolen i Berlin. Forvaltningsdomstolen har afgjort at afvisningen er i strid med Schengen-aftalen. Så nu er bolden tilbage i Indenrigsministeriet.

Finansminister Lars Klingbeil (SPD) har også fremsat lovforslag om lempelse af beskatningen for erhvervsvirksomheder, herunder en nedsættelse af selskabsskatten og forbedrede afskrivningsregler.

Det bliver spændende at følge om den nye regering kan vende den økonomiske udvikling i Tyskland. Det tyske BNP er de seneste to år faldet med 0,1 pct. årligt.

Strammere asylregler og øget gang i erhvervslivet var nogle af Merz centrale valgløfter.    

Jens William Grav har gennem en årrække fulgt tysk politik tæt.

 

Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Det er nu, vi må sanktionere Israel
Af Mogens Lykketoft, Fhv,. udenrigsminister og formand for FN´s Generalforsamling

Nekrolog over den aktive arbejdsmarkedspolitik
Af Verner Sand Kirk, tidligere direktør for Danske A-kasser

Polsk præsidentvalg: Resultatet ingen havde forudset
Af Chefredaktør Jens Mørch, polen.nu

Demokraternes fundamentale svigt
Af Jørgen Elikofer, tidligere sekretariatschef i Dansk Metal

Skarpt højresving i Portugal
Af Britta Thomsen, tidligere medlem af Europa-Parlamentet

Udvidelse i en brydningstid
Af Jakob Thiemann, redaktør på NY POLITIK

Forsvarspolitik eller industripolitik
Af Mogens Havnsøe Petersen

Tilbagetogets Trump
Af Kjeld Schmidt, Professor Emeritus, Copenhagen Business School

Den lange vej til kædeansvar
Af Irene Odgaard, redaktør på Ny Politik

Boganmeldelser