Leder

5%

Procenterne flyver i luften. Vi skal nok bruge nærmere 5% end 2% af vores bruttonationalprodukt (BNP) på vort forsvar siger vores statsminister ledsaget af blanko-checken “køb, køb, køb”.

Vores bistandshjælp er på 0,7%. Vi havde engang en målsætning om, at den skulle være oppe på 1% af BNP, men det er et godt stykke tid siden, så nu følger vi FN’s anbefalede niveau.

Væksttallet for dansk økonomi som Nationalbanken senest har meldt ud er 3,4% og det må siges at være meget, meget flot og det efterfølges da også af en stribe forbehold.

Overenskomstforholdene i Danmarks velordnede og velfungerende arbejdsmarked som netop er næsten på plads, har også en stribe procenter, som det vil føre for vidt at komme ind på her, og jeg skal da lige nævne, at min bank - Arbejdernes Landsbank forstås - netop for tredie gang siden december har meddelt, at de har sat renten ned på en række udlån med 0,25.

Så det er ikke udfordringer til procentregningen der savnes i disse tider, men brugen af procenter er med til at gøre de politiske diskussioner noget abstrakte.

Det medfører, at alt bliver blandet sammen i en stor pærevælling, og vores to regeringspartnere med forskelligartet præcision stiller krav til, at pensionsalderen gerne må fortsætte sin vandring mod uendeligt, som en del af finansieringen af krudt og kugler og alt det øvrige, uanset en stor del af forsvarsinvesteringerne skal indfases så hurtigt, at de ikke kommer i nærheden af det tidspunkt, hvor man næste gang skal diskutere, hvad den generelle pensionsalder skal være.

Der er ingen tvivl om, at også Danmark skal ruste sig til at bruge mange flere penge på det militære forsvar, men drop nu al den procentsnak. Jeg spurgte for mange år siden en senere meget højtstående dansk militærperson, hvorfor vi overhovedet skulle snakke procenter, og han sagde dengang, at det kunne han heller ikke se nogen grund til.

Og husk lige, at Grækenland på et tidspunkt snildt opfyldte det generelle krav om 2% af BNP til forsvaret, men det var fordi deres økonomi gik på røven.

Det kunne være rart, hvis vi fik gjort vores forsvarsdiskussioner lidt mere substantielle, og det har overhovedet ikke noget at gøre med, at vi på nogen måde skal gøre alle danske militære overvejelser fjendevenlige, så Putin og kumpaner kan aflæse mest muligt. Men man kan ikke i længden få befolkningen til at forstå stærkt øgede forsvarsudgifter, og de eventuelle afsavn, som vi som befolkning må leve med, hvis der ikke er en åben og relativt transparent politisk debat.

Noget vi kan være meget lykkelige for i Danmark er, at Putins morderiske provokationer mod stakkels Ukraine har medført, at Finland og Sverige er kommet med i NATO. Der var i forvejen iværksat initiativer vedrørende samarbejdet mellem Finlands, Sveriges, Norges og Danmarks luftvåben, og det kan nu udbygges på flere områder. Lidt højstemt kan man måske svinge sig op til at mene, at den nordiske forsvarsunion som led skibbrud efter krigen, fordi Sverige ville bevare sin neutralitet og Finland havde USSR’s klamme ånde i nakken, nu er virkeliggjort inde i NATO.

I særlig grad Sverige, har en meget dygtig og moderne forsvarsindustri, hvor vi måske kan charme os frem i køen. Norge og Finland har også våben og ekspertise, som vi kan nyde godt af.

NATO - tjah, bum, bum. Hvad kommer der af vanvidsmeldinger fra Det Hvide Hus i morgen eller i overmorgen, men vi må vel fortsat regne med, at NATO eksisterer.

Alt det fine og rare og slagkraftige materiel, som vil komme i en lind strøm i de kommende år, skal jo betjenes af højtuddannede motiverede soldater, og uanset kvinderne kommer med på vognen som værnepligtige, så skal rygraden stadig være professionelle soldater, og de kunne måske trænge til et lønløft, så den bedre afspejler de kompetencer, som en moderne soldat skal besidde.

Der bliver nok at tale om og forhandle, også uden rigid procentregning.

 

Mogens Havnsøe Petersen 

 

Artiklerne i dette nr.

 

Det tyske valg

Rapport fra Paul Opstrup, som er bestyrelsesmedlem i Socialdemokratiet på Nørrebro og medlem af SPD, Socialdemokratiet i Tysklands søsterparti.

Oligarkernes kup

Af Kjeld Schmidt, Professor Emeritus, Copenhagen Business School

 

Politikkens afslutning

Af Søren Thomassen, redaktør Ny Politik.

 

Ny debatbog: Sådan gør vi det lidt bedre for børnefamilierne

Af: Jonas Manthey Olsen, kandidat til kommunalvalget i København (S)

Fagbevægelsen og medlemmerne

Af Irene Odgaard, redaktør NY POLITIK

Boganmeldelser i dette nummer

Hillbilly - Erindringer fra Trumpland
Forfatter: J. D. Vance, Vicepræsident USA
280 sider
Forlag: Memoris
Pris: 280,- kr

Anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen

Autokrati A/S
Forfatter: Anne Applebaum
230 sider
Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag
Pris: 240,- kr

Anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen

Der er noget vi skal tale om
Forfatter: Peter Hummelgaard
144 sider
Forlag: Gyldendal
Pris: 200,- kr

Anmeldt af Mogens Havnsøe Petersen