Nr. 2 - 2026
Leder:
Farvel og tak
SVM-regeringen blev aldrig populær hos vælgerne. Til trods for behjertede forsøg fra Socialdemokratiet på, over for baglandet, at forene fortællingen om frihed (Venstre) med fortællingen om lighed (Socialdemokratiet), tilsat lige dele ” gamle folkepartier” og et pragmatisk midterparti (Moderaterne), til erstatning for de besværlige Radikale, lykkedes det ikke at få fortællingen om den nødvendige samlingsregering højt nok op at flyve til at undgå et tab ved valget. Nitten mandater mistede regeringen som helhed. Venstre mistede helt sin repræsentation i Københavnsområdet, og også Socialdemokratiet mistede mange vælgere. Efter valget den 24. marts er Danmarks rolle som et politisk særtilfælde i Europa forbi, konstaterede Ditte Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa. Vælgerne har, som andre steder i Europa, sammensat et fragmenteret folketing. Fløjpartierne har vokset sig større end den gamle midte. Partier med en yderliggående retorik på indvandrerspørgsmålet har nu støtte hos 17% af befolkningen (DF, DD samt Borgernes Parti, som jo allerede har haft et enestående forløb som en politisk rodebutik). Det bliver bøvlet at danne en ny regering.
Men SMV-regeringen italesatte mange udfordringer i sit regeringsgrundlag. I ”Ansvar for Danmark” stod der, at krig, inflation, usikre globale forsyningskæder og klimakrise har bragt os i en vanskelig situation. Ja, det tør siges. Siden samlingsregeringen blev dannet for godt tre år siden, har befolkningen i kongeriget oplevet trusler mod Danmarks suverænitet i form af ”Grønlandskrisen”, som langt fra er forbi. Iran-krigen, som heller ikke er forbi, mærker befolkningen på benzinpriserne, og krigen vil med statsgaranti bringe verden inflation, på sigt formentlig recession. Samtidig er Ukraine-krigen ikke kommet nærmere en afslutning, og mange er oprigtigt bekymrede i forhold til Putins planer for Baltikum og Polen. Danmark er at betragte som bagland for Baltikum, i tilfælde af krig.
Da USA truede kongeriget på suveræniteten, kom samlingsregeringen virkelig til sin ret. Der blev handlet, og handlet hurtigt: statsminister, udenrigsminister og forsvarsminister fra hvert sit parti formåede at få højtstående repræsentanter for værnene i en række EU-lande fløjet til Grønland i forbindelse med en øvelse, så USA’s militær kunne forstå, at militær overtagelse af Grønland ikke ville kunne ske uden blodsudgydelse blandt de hidtidige NATO-allierede. Det veg USA tilbage fra på tidspunktet. En arbejdsgruppe er nedsat for at vinde tid.
Mette Frederiksen har berettet om valgkampen, at hun fik overraskende mange spørgsmål om udenrigspolitik. Forskere og eksperter i udenrigspolitik, som Malene Wind, har berettet, at de har talt for fulde huse rundt omkring i landet. Det, der gjorde valget særligt, var, at udenrigs- og forsvarspolitik stod øverst på vælgerdagsordenen i Epinions undersøgelse i oktober 2025, og også i februar, da valget blev udskrevet. Usædvanligt.
Alligevel blev valgkampens temaer indenrigspolitiske. Og tilmed uden nogen stærk sammenhæng med egentlige programmer for de udfordringer, regeringsgrundlaget af 2022 ridsede op. Hyperpolitik, har Søren Wulf Thomassen kaldt det i dette nummer af Ny Politik. Udover et valgløfte om nationalt sprøjteforbud for at sikre rent drikkevand, som jo er rimelig operativt, samt en ræke hensigtserklæringer om skolen m.m., hvad vil den næste regering så skulle håndtere?
Usikkerhed
Den næste regering vil først og fremmest skulle håndtere en ekstrem usikkerhed, som lige nu har sænket sig over verden. Det er stadig Danmarks omverden, der fortjener den største opmærksomhed. Den verdensorden, vi har kendt de sidste 80 år, er forbi. USA har, i strid med den internationale retsorden, USA selv var med til at skabe efter Anden Verdenskrig, angrebet Venezuela, hvor man med bortførelsen af præsident Maduro erstattede den ene diktator med den anden. Det gik glat. Således opmuntret angreb USA Iran. Men i Iran forregnede man sig: det er ikke sådan at ”halshugge” en hel stat, og Iran havde – efter USA’s og Israels angreb i 2025 - decentraliseret sin kommandostruktur i 31 geografiske centre med selvstændige kapabiliteter. Iran spillede tilmed Hormuz-kortet og blokerede for store dele af sejladsen gennem det stræde, hvor hidtil en femtedel af verdensøkonomiens energiforsyning normalt havde passeret. Trump havde sat en tændstik til verdensøkonomien. Vi ved ikke, hvornår og hvordan dette ender.Hvad er det for en slags usikkerhed, vi står med? ECB og centralbankerne plejer at belyse den mulige økonomiske fremtid ved at fremskrive en baseline og pakke den ind i en vifte, som viser, hvilken usikkerhed, fremskrivningen må anskues med. Eller sagt på en anden måde: Fremtidens økonomi fungerer ligesom fortidens, vi kender blot ikke de eksakte tal endnu. Men sådan er det ikke mere. I 1921, lige efter Første Verdenskrig, opstillede økonomen Frank Knight en distinktion. Risiko, fremførte han, er usikkerhed man kan kvantificere. Man kan ikke forudsige udfaldet, men man kan kende viften af muligheder og man kan sætte sandsynligheder på hver af dem. Virkelig usikkerhed er noget andet. Man kan ikke sætte sandsynligheder på mulige udfald, fordi selve situationen kan ændre sig på måder, man ikke kan forudse, fordi de ikke er set før i historien. Økonomien undergår strukturelle forandringer, som – fordi de er helt nye – udelukker, at vi kan bruge fortiden til at vurdere fremtidige udfald.
Den europæiske Centralbank, ECB, og centralbankerne erkender, at vi står med virkelig usikkerhed, ikke risiko. Her er man gået over til scenariebeskrivelser. I marts 2026, efter Iran-krigens udbrud, præsenterede ECB-præsident Christine Lagarde tre scenarier med ordene: ”Igen befinder vi os i en anden verden, hvis konturer ikke er klare.”
Den gamle sociale orden er død, den nye sociale orden er endnu ikke født. Det er vilkårene for os alle. Også for den kongelige undersøger og den regering, der forhåbentlig kommer ud af det snart. Oprustning er en forandring for småstaten Danmark, som i lange perioder satsede på neutralitetspolitik og afrustning. Det går ikke i Rovdyrenes Tid. En stat uden territorialforsvar er næppe suveræn ret længe. Men samtidig må vi ikke glemme, at der også indadtil i demokratiet må oprustes. Det, Socialdemokratiet i mellemkrigstiden kaldte ”åndelig oprustning” i forhold til diktaturerne i Europa, var sociale reformer. Nød og ulighed nærer yderfløjene i politik. Neutralitetspolitikken gav økonomisk råderum for sociale reformer i mellemkrigstidens Danmark, men vi er også nødt til at finde råderummet til at sikre befolkningen økonomisk tryghed i denne vanskelige tid – selvom der må oprustes.
Irene Odgaard
Artiklerne i dette nr.
Blev valget den 24. marts 2026 hyperpolitisk?
Hyperpolitik er ekstrem politisering uden politiske konsekvenser. Tilsyneladende bliver det, efter Folketingsvalget den 24. marts, vanskeligt at få gennemført politik, men på den anden side fik vi et Folketing hvor der vil blive fremført meget politik.
Af Søren Thomassen, redaktør Ny Politik.
I skrivende stund er der indgået en spinkel våbenhvile mellem USA og Iran. Israel er af den formening, at våbenhvilen fortsat tillader den israelske hær at bombe i Libanon, men det mener jo hverken FN eller Iran, at den gør. Så vi får se, om våbenhvilen holder.
Af Irene Odgaard, redaktør Ny Politik
Delstatsvalg i Tyskland 2026 og betydningen heraf på forbundspolitikken
Tyskland består af 16 delstater, hvor der løbende er valg til delstatsparlamenterne. De enkelte delstater er meget forskellige og der er også stor forskel på de enkelte partiers styrke i de enkelte delstater. For mange delstater er der også stor forskel på valg til Forbundsdagen og valg til delstatsparlamentet.
Af Jens William Grav, cand. scient. pol.
Boganmeldelser
I arkivet får du adgang til alle tidligere artikler udgiveet i Ny Politik fra 2018 ->
Ny Politik
Ny Politik er et netmedie til fremme af politikudvikling på Arbejderbevægelsens idegrundlag.
Ny Politiks artikler og illustrationer er fra personer som engagerer sig i den politiske debat og er alene udtryk for skribenternes holdning. Konceptet bygger på at bidragsyderne ikke modtager betaling, ligesom Ny Politiks beskedne redaktion heller ikke modtager vederlag.
Redaktion: Irene Odgaard (ansvh.) og Søren Thomassen
Kontakt og indlæg: mail@ny-politik.dk
Udgiver: Høi & Thomassen A/S
Adresse: Stakkesund 1, 3. tv. 2100 København Ø
Web: www.ny-politik.dk
Alle indlæg og artikler er navngivne og udtryk for skribentens egen holdning og mening. Artikler og indlæg i Ny Politik kan kun frit anvendes, hvis skribenten har givet sit udtrykkelige SKRIFTLIGE samtykke. Kontakt Ny Politik. Citeres der fra artikler, skal Ny Politik angives som kilde. Der kan være speciel copyright på anvendte illustrationer.Artikler der ønskes bragt i Ny Politik kan sendes til mail@ny-politik.dk
Ny Politik udkommer med 3-4 numre i 2026.
Deadline for Ny Politik nr. 3/26 der udkommer ultimo juni er den 29. maj 2026.
Gode ideer modtages med taknemmelighed, geniale med begærlighed og artikler med begejstring og sendes til mail@ny-politik.dk
Vil du orienteres når Ny Politik udkommer, kan du sende dit navn og mailadresse til: orientering@ny-politik.dk
Du kan se Ny Politiks privatlivspolitik via dette link: privatlivspolitik.
Cookies
I Ny Politik anvendes kun cookies til registrering af statistik på brug af siden og i forbindelse med deling af denne på f.eks. sociale medier. Der anvendes ikke cookies til kommercielle formål hvorfor enkeltbrugere ikke bliver registreret f.eks. ved brug af Google Analytics. Ved at bruge Ny Politik accepteres anvendelse af de ovennævnte cookies.
.jpg)
