Delstatsvalg i Tyskland 2026 og betydningen heraf på forbundspolitikken

Tyskland består af 16 delstater, hvor der løbende er valg til delstatsparlamenterne. De enkelte delstater er meget forskellige og der er også stor forskel på de enkelte partiers styrke i de enkelte delstater. For mange delstater er der også stor forskel på valg til Forbundsdagen og valg til delstatsparlamentet.

Af Jens William Grav, cand. scient. pol. Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning.

Valgresultatet kan ofte afhænge af spidskandidaternes popularitet og i mange delstater skal der kun afgives en stemme til delstatsparlamentet mod to stemmer til Forbundsdagsvalget, hvor hver vælger har to stemmer, en til kredskandidat, og en stemme på det fortrukne parti.

I nogle perioder virker det som om der næsten altid er valg et eller andet sted i Tyskland. Det kan også påvirke Forbundsregeringens tilbøjelighed til at gennemføre gennemgribende reformer, fordi det kan påvirke kommende valg negativt.

I 2026 er der valg i 5 tyske delstater og i 2027 er der også valg i 5 delstater (Bremen, Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen, Saarland og Schleswig-Holstein).

Denne artikel koncentrerer sig om valgene i 2026 til delstatsparlamenterne i Baden-Württemberg, Rheinland-Pfalz, Sachsen-Anhalt, Mecklenburg-Vorpommern og Berlin. De to første valg blev afholdt i marts 2026 og de tre resterende afholdes i september 2026.  

Baden-Württemberg
Baden-Württemberg (BW) er den tyske delstat med størst eksport og næstlaveste arbejdsløshed. BW har også den fjerdehøjeste indkomst pr. borger i Tyskland. Det er også delstaten med den højeste gennemsnitlige levealder for både mænd og kvinder.
Baden-Württemberg er en af de erhvervsmæssig stærkeste regioner i Europa. Især indenfor industriel højteknologi, såvel som indenfor forskning og udvikling er BW en af de mest innovative regioner i Europa. BW er også et centrum for bilindustrien (Daimler, Porsche, Audi m.fl.)

BW blev i en årrække anset for at være en god borgerlig delstat leder af CDU og i perioder i et samarbejde med FDF. BW er ”Stamland” for FDP og delstaten har haft den største FDP vælgerandel gennem en årrække. Den daværende CDU-ministerpræsident Kurt Georg Kiesinger blev i 1966 forbundskansler i Vesttyskland for den første regering mellem CDU og socialdemokraterne i SPD.

Efter en række skandaler tabte CDU delstatsvalget i 2011 til partiet De Grønne med Winfried Kretschmann i spidsen. De Grønne blev det største parti og har siden dannet en regering med CDU som juniorpartner. Winfried Kretschmann er den hidtil eneste grønne regeringschef i Tyskland. Han tilhører den pragmatiske og øko-konservative fløj af De Grønne, der gennem årerne er gået ind for samarbejde med CDU. Ved delstatsvalget i 2021 fik De Grønne 32,1 pct. af stemmerne. Ved valget i marts 2026 genopstillede Winfried Kretschmann ikke. Han var på det tidspunkt ministerpræsidenten med højst anciennitet blandt de tyske ministerpræsidenter.

Ny spidskandidat for De Grønne var ved valget var Cem Özdemir. Cem Özdemir er født i 1965. Han blev valgt til Forbundsdagen i 1994 og var sammen med socialdemokraten Leyla Onur de første valgte medlemmer med tyrkisk baggrund. Fra november 2008 til januar 2018 var han en af de to forpersoner for De Grønne. Fra 2021 til 2025 var han landbrugsminister i Forbundsregeringen Olaf Scholz.  Cem Özdemir går ligesom Winfried Kretschmann for at være mere pragmatisk orienteret. Valgkampen var også mere fokuseret på personen Cem Özdemir end partiet De Grønne.

Modkandidaten fra CDU Manuel Hagel (født 1988) var en mere traditionel konservativ. Han er formand for CDU i BW og gruppeformand i delstatsparlamentet. Under valgkampen kom en 8 år gammel videofrem, hvor han efter et skolebesøg sværmede for en mindreårig teenagers brune hår og bambibrune øjne.

CDU regnede med at kunne overtage ministerpræsidentposten ved valget. De lå i opinionsundersøgelserne lang tid foran De Grønne og ved Forbundsdagsvalget var de også lang foran De Grønne. Ved valget lykkedes det imidlertid De Grønne at få 0,5 pct. mere end CDU.

Ved valget havde 16-årige stemmeret, og valgsystemet var ændret så det svarer til valg til forbundsdagen med 2 stemmer.  

Valgresultatet

	Delstatsvalg 2021	Delstatsvalg 2026	Ændring	Forbundsdagsvalget 2025
Grüne	32,6 pct.	30,2 pct.	-   2,4 pct.	13,6 pct.
CDU/CSU	24,1 pct.	29,7 pct.	+  5,6 pct.	31,6 pct.
AfD	9,7 pct.	18,8 pct.	+  9,1 pct.	19,8 pct.
SPD	11,0 pct.	5,5 pct.	-   5,5 pct.	14,2 pct.
Linke	3,6 pct.	4,4 pct.	+   0,8 pct.	6,8 pct.
BSW	-	1,4 pct.	+   1,4 pct.	4,1 pct.
FDP	10,5 pct.	4,4 pct.	-    6.1 pct.	5,6 pct.
Freie Wähler	3,3 pct.	1,9 pct.	-    1,1 pct.	1,4 pct.

For De Grønne valg valget en succes trods den mindre tilbagegang. For CDU var der trods fremgangen tale om en skuffelse. Trods støtte fra Forbundskansleren Friedrich Merz lykkedes det ikke at vinde ministerpræsidentposten tilbage. For det højreorienterede AfD blev tilslutningen fordoblet, selvom tilslutningen var lidt lavere end til Forbundsdagsvalget.

For SPD og FDP var resultatet katastrofal. En i forvejen lav tilslutning til SPD blev halveret og partiet var ved at ryge ud af Landdagen. FDP kom ikke ind landdagen og mistede 65 pct. af stemmerne.

Efter valget har CDU foreslået, at de deler ministerpræsidentposten med De Grønne med to år til hver. CDU begrunder forslaget med, at de har samme mandattal som De Grønne i landdagen. Det har De Grønne afvist. Det må forventes, at forhandlingerne ender i en ny regering mellem De Grønne og CDU. Det eneste alternativ hertil er at inddrage AfD, og det ønsker ingen af de to partier.

Rheinland-Pfalz
Mere end 40 pct. af delstatens areal består af skove. I delstatens 6 vinområder produceres 70 pct. af alle tyske vine. Økonomisk er Rheinland-Pfaltz (RF) en af de tyske delstater med de højeste eksportindtægter og den laveste arbejdsløshed.

Frem til 1991 blev delstaten regeret af CDU. Helmut Kohl var således ministerpræsident i RF frem til 1976. I 1991 vandt SPD flertallet efter flere skandaler i CDU. SPD har frem til valget i marts 2026 haft ministerpræsidentposten senest i en regering med De Grønne og FDP. Ministerpræsident var Alexander Roger Schweitzer (født 1973). Han overtog ministerpræsidentposten i 2024 efter den populære Malou Dreyer, der fratrådte på grund af sygdom.

Modkandidaten fra CDU var Gordon Schnieder (født 1975) er siden 2024 formand for CDU i RF og siden 2023 gruppeformand for CDU i landdagen. Hans bror er trafikminister i Forbundsregeringen. Meningsmålingerne lagde op til et tæt resultat, men valgresultatet blev væsentlig klarere end forventet. Alexander Schweitzer fandt, at resultatet skyldtes den negative tendens for SPD i øjeblikket på forbundsplan.  

Efter valget har CDU indbudt SPD til indledende regeringsforhandlinger. Det må forventes, at forhandlingerne ender i en regering mellem SPD og CDU. Det eneste alternativ hertil er at inddrage AfD, og det ønsker ingen af de to partier.

Valgresultatet

	Delstatsvalg 2021	Delstatsvalg 2026	Ændring	Forbundsdagsvalget 2025
CDU/CSU	27,7 pct.	31,0 pct.	+   3,3 pct.	30,6 pct.
SPD	35,7 pct.	25,9 pct.	-    9,8 pct.	18,6 pct.
AfD	8,3 pct.	19,5 pct.	+ 11,2 pct.	20,1 pct.
Grüne	9,3 pct.	7,9 pct.	-    1,4 pct.	10,3 pct.
Linke	2,6 pct.	4,4 pct.	+   1,9 pct.	6,5 pct.
BSW	-	1,9 pct.	+   1,9 pct.	4,2 pct.
FDP	5,5 pct.	2,1 pct.	-    3,4 pct.	4,6 pct.
Freie Wähler	5,4 pct.	4,2 pct.	-    1,2 pct.	2,1 pct.

Sachsen-Anhalt
Sachsen-Anhalt er en af de fattigste delstater i Tyskland. Kun Bremen har en højere andel af fattige borgere. Ved genforeningen lukkede den store del af de gamle østtyske virksomheder og det er forsøg at etablere nye virksomheder. Det er gået langsomt. Der er fortsat stor arbejdsløshed i delstaten. Sachsen-Anhalts befolkning er faldet med 30 pct. siden genforeningen og både hos mænd og kvinder har delstaten nogle af de laveste gennemsnitlige levealdre i Tyskland. Der har efter genforeningen været skiftende regeringer ledet af CDU eller SPD. SPD ledede fra 1994 til 2002 mindretalsregeringer, der var tolereret af PDS (Nu: Linke), den såkaldte ”Magdeburger Model”. Efter 2002 har CDU ledet regeringen senest med den populære Reiner Haseloff som ministerpræsident. I januar 2026 blev han afløst af Svend Schultze for at give ham bonus som ministerpræsident ved det kommende delstatsvalg. 

	Delstatsvalg 2021	Gennemsnit af meningsmålinger marts 2026	Forbundsdagsvalget 2025
CDU/CSU	37,1 pct.	26,0 pct.	19,2 pct.
AfD	20,8 pct.	39,0 pct.	37,1 pct.
SPD	8,4 pct.	8,0 pct.	11,0 pct.
Grüne	5,9 pct.	3,0 pct.	4,4 pct.
Linke	11,0 pct.	11,0 pct.	10,8 pct.
BSW	-	6,0 pct.	11,2 pct.
FDP	6,4 pct.	2,0 pct.	3,1 pct.
Freie Wähler	3,1 pct.		1,4 pct.

Hvis det kommende valgresultat svarer til resultatet fra det seneste forbundsdagsvalg og meningsmålingerne skal stort set alle andre partier udenom AfD gå sammen og danne en regering eller en mindretalsregering skal tolereres af de andre partier. Det bliver ikke let. CDU har en beslutning om hverken at gå i regering med AfD eller Die Linke. I Thüringen forsøgte man at danne regering med BSW, men det lykkedes ikke. I Brandenburg er en regering mellem SPD og BSW brudt sammen på grund intern uro i BSW. BSW er blevet erstattet af CDU. Det bliver derfor et meget spændende valg, der afholdes i september.  

Mecklenburg-Vorpommern
Erhvervslivet i Mecklenburg-Vorpommern (MV) har efter genforeningen været igennem en kraftig omstrukturering. Antallet af arbejdspladser svarer i dag til gennemsnittet for de enkelte delstater. Strukturen er præget af mange mindre og mellemstore virksomheder, hovedsagelig inden for forarbejdende industri så som maritime virksomheder, maskinbygning, energiteknik, detailhandel m.v.

Siden 1998 har SPD haft posten som ministerpræsident i skiftende regeringer med henholdsvis CDU og Linke. I øjeblikket leder den populære ministerpræsident Manuela Schwesig en regering bestående af SPD og CDU. Hvis valgresultatet bliver som meningsmålingerne siger, vil der for at få flertal være behov for at inddrage yderligere partier. Det kan blive en langvarig proces, da CDU hidtil ikke har ville samarbejde med hverken Linke eller AfD.

	Delstatsvalg 2021	Gennemsnit af meningsmålinger marts 2026	Forbundsdagsvalget 2025
SPD	39.6 pct.	26,0 pct.	12,4 pct.
CDU/CSU	13,3 pct.	12,0 pct.	17,8 pct.
AfD	16.7 pct.	34,0 pct.	35,0 pct.
Grüne	6,3 pct.	5,0 pct.	5,4 pct.
Linke	9,9 pct.	10,0 pct.	12.0 pct.
BSW	-	5,0 pct.	10.6 pct.
FDP	5,8 pct.	3,0 pct.	3.2 pct.
Freie Wähler	1,1 pct.		1,1 pct.

 
Berlin
Delstaten Berlin består af det tidligere Vestberlin og det tidligere Østberlin. Det er den største tyske by og hovedstad i Forbundsrepublikken.

SPD har siden genforeningen været partner i delstatsregeringen (senatet). I størstedelen af perioden har SPD haft overborgmesterposten. I øjeblikket deltager SPD i en regering sammen med CDU, hvor Kai Wegner (CDU) er overborgmester. I øjeblikket er CDU det største parti, mens de 4 andre partier i landdagen næste er lige store. Det kommende valg kan derfor blive meget spændende. Kai Wegners popularitet faldt i forbindelse med nogle venstreorienterede aktivisters (Vulkan-gruppe) attentat på elforsyningen i en del af Berlin. Omkring 45.000 husholdninger og 2.200 erhvervskunder Lichterfelde, Zehlendorf, Wannsee og Nikolassee var i knap en uge uden el. I stedet for at sikre at man hurtigt fik genetableret elforsyningen i den kolde tid valgte borgmesteren at spille tennis. Det er usikker hvor meget dette kommer til at påvirke CDU’s resultat ved det kommende valg, men partiet har tabt tilslutning efter forbundsdagsvalget i Berlin.

	Delstatsvalg 2023 (omvalg af valg 2021) (1)	Gennemsnit af meningsmålinger marts	Forbundsdagsvalget 2025
CDU/CSU	28,2 pct.	22,5 pct.	18,3 pct.
AfD	9,1 pct.	16,5 pct.	15,2 pct.
SPD	18,4 pct.	16,0 pct.	15,1 pct.
Grüne	18,4 pct.	15,0 pct.	16,8 pct.
Linke	12,2 pct.	16,1 pct.	19,9 pct.
BSW	-	3,5 pct.	6,7 pct.
FDP	4,6 pct.	3.5 pct.	3.8 pct.

1. Valget i 2021 blev erklæret ugyldig af Berlins Forfatningsdomstol pga. utallige uregelmæssigheder i forbindelse med valghandlingen.

Betydning af landdagsvalg på Forbundsregeringens muligheder
Delstaternes repræsentanter indgår i Forbundsrådet, der er 2. kammer i Tyskland. Forbundsrådet skal vedtage den lovgivning, der påvirker Forbundsrådet. En ændret politisk sammensætning kan derfor påvirke regeringens muligheder for at få gennemført vigtig lovgivning. Dårlige resultater ved delstatsvalgene påvirker også de enkelte partier.  For CDU lettede presset sig lidt efter sejren i Rheinland-Pfalz. Derimod øgedes presset på ledelsen i SPD efter de to dårlige resultater. Hvis det fortsætter ved de kommende 3 landdagsvalg kan det få konsekvenser. Især finansministeren Lars Klingbeil er udsat for kritik, fordi han både er finansminister og partiformand. For FDP har de dårlige resultatet allerede haft konsekvenser. Hele partiledelsen stiller deres mandat til rådighed ved det kommende årsmøde. FDP er efterhånden ved at være ude af de fleste delstatsparlamenter.      

 

Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Donald Trump og den gyldne kuppel
Fantasien om Fort Nordamerika

Af Kjeld Schmidt, Professor emeritus Copenhagen Business School & University of Siegen.

Blev valget den 24. marts 2026 hyperpolitisk?
Hyperpolitik er ekstrem politisering uden politiske konsekvenser. Tilsyneladende bliver det, efter Folketingsvalget den 24. marts, vanskeligt at få gennemført politik, men på den anden side fik vi et Folketing hvor der vil blive fremført meget politik.

Af Søren Thomassen, redaktør Ny Politik.

Alle recessioners moder
I skrivende stund er der indgået en spinkel våbenhvile mellem USA og Iran. Israel er af den formening, at våbenhvilen fortsat tillader den israelske hær at bombe i Libanon, men det mener jo hverken FN eller Iran, at den gør. Så vi får se, om våbenhvilen holder.

Af Irene Odgaard, redaktør Ny Politik

Boganmeldelser