Mindretallene i den dansk-tyske grænseregion

AF Jens William Grav, cand. scient. pol.

I artiklen omtaler Jens William Grav situationen i dag for de forskellige mindretal i den dansk-tyske grænseregion.

Igennem mere end 1000 år har den dansk-tyske grænseregion været præget af et modsætningsforhold mellem Danmark og Tyskland. Den danske konge var også samtidig hertug i Holsten og derigennem med til at vælge den tyske kejser. I 1800-tallet var dette senest genstand for krige mellem Danmark og Tyskland. I 1848-1850 lykkedes det at forsvare det danske rige mod de slesvig-holstenske oprørere, men i 1864 tabte Danmark Slesvig-Holsten til Preussen og Østrig. Efter 1.Verdenskrig kom Nordslesvig (Sønderjylland) efter en folkeafstemning tilbage til Danmark. I dag er den dansk-tyske grænseregion blevet forbillede på den grænseoverskridende forståelse mellem befolkninger, der tidligere var i krig med hinanden. Et forbillede som også andre europæiske grænseregioner kan lære af.
Fra den 28. september 2025 til den 3. oktober 2025 deltog jeg i et seminar om kulturel forskellighed og fælles værdier i EU gennem mindretallene i en grænseregions synsvinkel. Seminaret gav mig mulighed for at udbygge mit kendskab til mindretallene i den dansk-tyske grænseregion og opbygge nye kontakter til repræsentanterne for de forskellige mindretal, som ikke kun tæller det tyske og danske mindretal. Seminaret var støttet af EU’s Erasmus Plus program.

Seminaret foregik på Akademi Sankelmark mellem Flensborg og Slesvig. Akademiets historie illustrerer også modsætningen mellem danskere og tyskere lige efter 2. Verdenskrig. Efter 2. Verdenskrig forsøgte det danske mindretal at etablere en højskole i det naturskønne område. Det blev forhindret af den daværende lokale amtmand Friedrich Wilhelm Lübke. I stedet fik Den Tyske Grænseforening mulighed for at etablere en højskole i området. Det danske mindretal fik senere mulighed for at etablere Jaruplund Højskole. Lübke blev i øvrigt senere ministerpræsident i Slesvig Holsten og var bror til den tyske præsident Heinrich Lübke.

Det danske mindretal i Tyskland
Efter 1. Verdenskrig blev der allerede i Weimartiden givet mulighed for at etablere danske skoler i Sydslesvig, mens mindretallet blev forfulgt i Nazi-tiden. Efter 2. Verdenskrig fik det danske mindretal igen friere rammer og den danske stat støttede udbygningen af det danske skolevæsen, den danske kirke i Sydslesvig og en række andre kulturelle aktiviteter. Et afgørende vendepunkt udgjorde København-Bonn erklæringerne i 1955, hvor bl.a. spærregrænsen til valg til den slesvig-holstenske landdag og til den tyske forbundsdag for mindretallets politiske parti SSW blev ophævet. Erklæringerne var også en forudsætning for dansk accept af Vesttysklands medlemskab af NATO. Senere er mindretallenes rettigheder blev styrket i 1997 gennem en europæisk rammekonvention om mindretallenes rettigheder. Senest er der i Slesvig-Holstens forfatning indsat en bestemmelse om mindretallenes rettigheder. En bestemmelse som Slesvig-Holstens regering i Forbundsrådet (det tyske andetkammer) har foreslået også indsættes i den tyske forfatning.

I dag skønnes det, at mindretallet udgør knap 50.000 personer. Der er danske skoler og kulturinstitutioner. Der er også en dansk kirke i Sydslesvig, som er en del af folkekirken og de enkelte kirker er knyttet til biskoppen i Haderslev. Der er de senere år sket en stigende tilslutning til de danske skoler og gymnasier, også fra personer med tysk baggrund. Det skyldes bl.a., at de danske skoler anses for at være bedre end de tyske, og en eksamen fra et dansk gymnasium giver også mulighed for at studere på et dansk universitet. Under mit besøg i Sankelmark talte jeg bl.a. med en elev fra det ene af gymnasierne, der havde planer om at læse biologi i Odense. I årernes løb er der mange unge fra mindretallene, der er taget til Danmark for at studere, og efterfølgende er blevet i Danmark.

I 1948 blev mindretallets parti SSW dannet. Tidligere foregik alt det politiske arbejde gennem den Sydslesvigske Forening (hvor vi under besøget mødte generalsekretæren i Flensborg). Englænderne som besættelsesmagt ønskede imidlertid at adskille politik og kultur. SSW har gennem årerne repræsenteret det danske og det frisiske mindretal politisk. Tilslutning har i de seneste år været stigende, idet SSW også har markeret sig som et regionalt parti. I dag er der 4 medlemmer i den slesvig-holstenske landdag (5,4 pct. (2022)). I 2021 stillede SSW for første gang i 40 år med Stefan Seidler op til Forbundsdagen og Seidler blev valgt. I 2025 blev Seidler genvalgt og SSW var kun ca. 10.000 stemmer fra at få valgt et yderligere medlem. Ved første runde af valget til overborgmester i Kiel den 16. november 2025 stillede SSW også med en kandidat, der fik 3 pct. af stemmerne.

Det tyske mindretal i Danmark
Ved grænseændringer blev der et tysk mindretal tilbage i Danmark, bl.a. i områder omkring Tønder, hvor der ved afstemningen var tysk flertal. I mellemkrigstiden arbejdede mindretallet for at få grænsen ændret igen, så de kunne komme tilbage til Tyskland. Mindretallets flertal fulgte derfor meget opmærksomt Hitlers forsøg på at ændre bl.a. grænserne til Østrig, Tjekkoslovakiet, Litauen og Polen. Ved Danmarks besættelse i 1940 håbede de derfor på grænseændringer. Det blev imidlertid ikke tilfældet. Tyskland havde behov for danske forsyninger og ønskede ikke at provokere danskerne ved at ændre grænsen. Imidlertid var der mange personer fra mindretallet, der engagerede sig den tyske krigsførelse, og det kom til at præge forholdet mellem mindretallet og danskerne efter 2. Verdenskrig. Nyeste tal fra Det Tyske Mindretals Museum i Sønderborg viser således, at også de ledende repræsentanter for mindretallet op til begyndelsen af 60’erne havde haft en tæt tilknytning til den tyske besættelsesmagt. I mindelunden ved Knivsbjerg, der er det tyske mindretal samlingssted, er der således blev fjernet navne af personer, der havde en for tæt tilknytning til nazismen.

I dag skønnes det, at det tyske mindretal udgør 15—20.000 personer. Der er tyske skoler og kulturinstitutioner. De tyske skoler drives som friskoler med den undtagelse fra andre friskoler, at der ikke sker elevbetaling. Forældre skal alene betale kontingent til skoleforeningen.

Der er også tyske kirker i Sønderjylland, som er en del af den tyske evangeliske kirke i Slesvig-Holsten. Da jeg i oktober talte med den slesvig-holstenske biskop, fortalte hun mig om sine tilsynsopgaver.  Mindretallet har som ovenfor nævnt også et museum i Sønderborg, der giver en meget nuanceret skildring af mindretallets historie.

I 1920 blev mindretallet parti Slesvigsk Parti dannet. I perioden 1920 til 1939 og igen fra 1953-1964 var det repræsenteret i Folketinget. I perioden 1973 til 1977 stillede kandidaterne op sammen med Centrumsdemokraterne. Siden har partiet alene stillet op til kommunale valg i Sønderjylland. I sidste valgperiode kom borgmesteren i Tønder fra Slesvigsk Parti og han er lige blev genvalgt ved kommunevalget den 18. november 2025. Udover Tønder er partiet repræsenteret i Sønderborg, Haderslev og Åbenrå byråd.

I de senere år er der sket en øget indvandring af tyskere til Danmark. Disse nye tyskere står på sin vis i modsætning til det tyske mindretal, da der i mange tilfælde er store forskelle mellem mindretallets tradition og levevis og de nye tyskeres levevis. En særlig gruppe af de nye tyskere bør vi være særlige opmærksomme på. Det drejer sig om tyskere, der er flyttet til Danmark for at undgå at sende deres børn i skole. De ønsker selv at undervise børnene hjemme. Det har givet problemer i Tyskland og det kan også fremadrettet give problemer i Danmark.

Det frisiske mindretal i Slesvig-Holsten
Friserne indvandrede til vådområderne i det vestlige Slesvig omkring år 800 i det senere hertugdømme Slesvig. Først boede de på øerne. Omkring år 1100 bosatte de sig i kystområdet mellem Ejderen og Vidå, og har boet der siden. Ved afstemningen i 1920 delte friserne sig i en dansk orienteret og en tysk orienteret gruppe. Størstedelen af området forblev i Tyskland, og som følge heraf betonede friserne, at de ville arbejde på at bevare den frisiske kultur og sprog. Nordfrisland er det eneste af de frisiske områder, hvor der fortsat tales frisisk. Ved de sidste rigsdagsvalg forud for Hitlers magtovertagelse var Kreis Südtondern med 74 % det amt, hvor der var størst tilslutning til nazisterne. Det hænger formentlig sammen med en radikal bondebevægelses kamp mod bureaukratiet i slutningen af 20erne. Da bevægelsen stoppede gik aktivisterne over til nazisterne, selvom de tidligere ledere var kritisk overfor nazisterne. Hans Fallada har i romanen ”Bauern, Bonzen und Bomben” skildret dette. Den frisiske maler Emil Nolde var også nazist.

I dag er der ca. 50.000 frisere, der især koncentrerer deres indsats på at bevare kulturen. Politisk er de med i SSW.

Sinti og Romaerne i Slesvig-Holsten
I Slesvig-Holsten findes der også grupper af sinti og romaer. Sintier kommer fra Vesteuropa, mens romaerne kommer fra Østeuropa. Sinti og romaer blev lige som jøder også forfulgt i nazi-tiden, og mange endte i koncentrationslejre. Fordi sinti og romaer typisk har skiftet opholdssted, har der gennem årerne været mange problemer med at integrere denne gruppe i samfundet. Foreningen for Sinti og Romaer i Kiel har mange år sammen med offentlige myndigheder arbejdet med forskellige initiativer, der skal forbedre integrationen i samfundet.

Siden begyndelsen af 1990 har foreningen været ansvarlig for et såkaldt mediator-projekt ved en skole i Kiel, hvor der er mange sinti/roma-elever. Formålet med projektet er at ledsage og understøtte sinti/roma elever i deres skolen. Indsatsen skal sikre, at de pågældende elever uafhængig af sprog og baggrund får lige muligheder i uddannelsessystemet.  Mediatorerne kan også hjælpe andre elever. Mediatorerne er fuldt integreret i den almindelige skoledag. Mediatorerne kan også fungere som støttepædagoger for lærere og forældre. Der er tale om et foregangsprojekt i Tyskland, som måske også vi kan få inspiration fra.

Foreningen har også arbejdet med at etablere et særligt boligområde for sinti/romaer. Kommunen har stillet grundareal til rådighed. På grunden er der blevet etableret boliger for sinti/romaerne. Der er også her tale om et foregangsprojekt i Tyskland.

Det har foreningen været vigtigt at etablere netværk til andre mindretal og parter, der arbejder med sager, der berører mindretallene. Efter mit besøg i september blev jeg i oktober indbudt til at deltage i en uformel rundbordssamtale med foreningens samarbejdspartnere. Der deltog repræsentanter for andre minoriteter (frisere og tyrkere), politiske partier (Socialdemokrater og B 90/De Grønne), den evangeliske kirke, antiracistiske foreninger, politi og forskellige kulturelle foreninger. Det var et spændende initiativ at deltage i - i et land, hvor den højreradikale fløj er voksende. En af deltagerne var den mulige nye overborgmester i Kiel og en anden var den evangeliske biskop i Slesvig-Holsten.  

Det tyrkiske mindretal i Slesvig-Holsten
Det tyrkiske mindretal er med omkring 3 mio. personer det største mindretal i Tyskland. De fleste er født i Tyskland og har tysk statsborgerskab. Der er stor variation på de enkelte tyrkiske sammenslutninger.

Under mit ophold i Tyskland besøgte vi den tyrkiske forening i Kiel. Der er tale om en sammenslutning, der ikke er særlig religiøst præget og, ligesom Sinti og Roma foreningen, prøver at forbedre vilkårene for tyrkerne i Kiel. Det sker i samarbejde med andre organisationer. Foreningen rækker også ud over tyrkere. Den har bl.a. været med til at hjælpe de ukrainere, der er kommet til Kiel. Foreninger arbejder også med rundbordssamtaler som foreningen for Sinti og Romaer.

Samlet må jeg konkludere, at der sker meget i forhold til mindretallene i den dansk-tyske grænseregion. Der er mange spændende initiativer, som vi også udenfor grænseregionen kan lade os inspirere af. Det viser også, at det er vigtigt løbende at være i dialog med alle mindretal, så vi kan sikre, at de bliver integreret i det øvrige samfund på den bedste måde og med respekt for deres kulturelle egenart.  

Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

På vejen mod en ny social orden
Af Irene Odgaard, redaktør på Ny PolitikVi har længe været på vej væk fra den sociale verdensorden, de fleste af os har kendt siden barnsben og opfattet som nærmest uforanderlig. Men med Trumps seneste angreb i Venezuela og hans tirader i forhold til Grønland kan alle i Europa se revnerne i jordskorpen, som de tektoniske plader bestandige bevægelse har udløst.

Småstatsdilemmaet
Af Poul Nielson. Fhv. MF(S), energiminister, udviklingsminister, EU -kommissær, i perioder formand for Socialdemokratiets Internationale Udvalg og fuldmægtig i Udenrigsministeriet bl.a. i den politiske afdeling med Øst-Vest forhold.
I lyset af den situation, Danmark i dag står i sikkerhedspolitisk, giver det god mening at tænke tilbage på situationen i slutningen af 1930erne, hvor der faktisk blev arbejdet med en styrkelse af forsvaret, og hvor ikke mindst Staunings aktive, men inklusive, bestræbelser på at opnå en form for sikkerhedstilsagn fra England udstillede småstatens begrænsede handlemulighed i en verden med stigende uro. Vi kom dog relativt nådigt gennem krigen, og det lykkedes os at være med fra starten i FN.

Medlemsdebatterne i Socialdemokratiet
Af Poul Nielson, tidligere minister og EU kommisær - Socialdemokratiet
Fra kapitlet om medlemsdebatterne i Socialdemokratiet i ”En hel Nielson”, der udkom i 2011.
Disse 13 sider i mine erindringer er i mine øjne især interessante af to grunde. For det første, fordi de fremlægger en aktivitet og en arbejdsform i Socialdemokratiet, som de fleste af vore dages partimedlemmer ikke har oplevet, eller i det hele taget ikke ved fandt sted. For det andet, fordi det sidste afsnit i kapitlet efter min mening er endnu mere velbegrundet i dag, end da jeg skrev bogen.

Nyheder, løgne og den politiske samtale
Af Irene Odgaard, redaktør på Ny Politik 
På Folkemødet i Allinge i juni 2022 angreb statsminister Mette Frederiksen i en samtale med Søren Pind en medietendens, hvor løgne bliver viderebragt uden konsekvens. Et medieudvalg blev nedsat. Der er stærke kræfter på spil i forhold til vilkårene for den politiske samtale.

Ikke det Socialdemokrati jeg kender
AF Niels Enevoldsen forhenværende DSU forbundsformand og tidligere ansat i LO (Landsorganisationen i Danmark) og senere ILO (FNs Internationale Arbejdsorganisation)
Det kunne undre da statsministeren, og socialdemokratiets partiformand, for nogen tid siden ifølge POLITIKEN gav udtryk for, at hun ikke var enig i, at det var godt at fyldte mindre i den offentlige debat og at hun gerne så at det blev et hovedtema i kommende valgkampe.

Grøn omstilling – Bliver Atomkraft et valgtema
Af Søren Thomassen, redaktør NY POLITIK
For fyrre år siden vedtog Folketinget en lov mod planlægning af atomkraft i Danmark. I de senere år er debatten blevet aktualiseret igen og forskellige organisationer og politiske partier har meldt sig med stigende i intensitet. I en hyperpolitisk tid, kan spørgsmålet om at indføre atomkraft i energiforsyningen i Danmark blive et vigtigt tema i en kommende valgkamp.