Grøn omstilling – Bliver Atomkraft et valgtema

Af Søren Thomassen, redaktør NY POLITIK

For fyrre år siden vedtog Folketinget en lov mod planlægning af atomkraft i Danmark. I de senere år er debatten blevet aktualiseret igen og forskellige organisationer og politiske partier har meldt sig med stigende i intensitet. I en hyperpolitisk tid, kan spørgsmålet om at indføre atomkraft i energiforsyningen i Danmark blive et vigtigt tema i en kommende valgkamp.

Senest i forbindelse med kommunevalget i november 2025 blev spørgsmålet om for eller imod atomkraft varmt i den politiske debat visse steder i landet. Debatten er drevet af ideologi, lobbyisme for industrielle interesser og et forsøg på at tage et nyt standpunkt i kampen om den grønne omstilling fra især partier på højre side i det politiske spektrum.
Centralt i debatten er fortsat spørgsmålet hvad koster det pris, hvor lang tid tager det at etablere, hvad med affaldet og hvordan håndterer samfundet sikkerheden omkring kraftværkerne?

De nye fortalere
De nye fortalere for atomkraft bliver i debatten karakteriseret som teknologister, økomodernister, markedsliberalister og højrepopulister.

Siden Ruslands invasion af Ukraine og den følgende energiknaphed i en del Vesteuropæiske lande har debatten flyttet sig fra de sociale medier til tættere på de politiske beslutningstagere i Folketinget og kommunalbestyrelserne. Regeringen har besluttet at igangsætte en undersøgelse der skal kortlægge potentiale, muligheder og risici ved nye atomkraftteknologier.

For de blå partier er spørgsmålet atomkraft år blevet et vigtigt element i klimadebatten og et forsøg på at fravriste venstrefløjen initiativet i kampen om den grønne omstilling. For højrefløjen drejer det sig ikke kun om energiproduktion, atomkraft skal også være med til fremme nye og eksisterende virksomheder og skærpe ideologiske konflikter. I debatten på primært de sociale medier er der en stigende polarisering. Det handler ikke kun om teknologiens fordele og ulemper, men i høj grad forskellige syn på samfundets udvikling.

Lars Rebien Sørensen

I 2023 tilkendegav Lars Rebien Sørensen, formand for Novo Nordisk Fonden og nu også for Novo Nordisk, sin støtte til indførsel af Atomkraft i energiforsyningen i Danmark. Hidtil havde spørgsmålet kun været drøftet blandt tekniske eksperter (ingeniører), gamle aktivister fra OOA og politikere fra primært Liberal Alliance, men nu kom industriens behov for vækst og forsyningssikkerhed for alvor i centrum for debatten om klima, energi og grøn omstilling. Grøn omstilling er ikke mindre forbrug, men om at benytte en teknologi der sikrer energi nok til vækst og velfærd.

Med udmeldingen blev erhvervslivet, klimabevægelsen og landets politikere nødt til at tage aktiv stilling til atomkraft som alle hidtil havde opfattet som en ikke eksisterende mulighed i Danmark efter Folketingets vedtagelse i 1985 af forbuddet mod at atomkraft indgår i dansk energiplanlægning.

Novo Nordisk Fonden har bevilget 120 mio. kroner til forskning i nukleare teknologier på Aarhus Universitet og DTU, for at Danmark ikke må sakke bagud teknologisk og Folketinget skal have et faktabaseret beslutningsgrundlag.

Kernekraftalliancen

Den 1. december 2025 blev kernekraftalliancen etableret. I Pressemeddelelsen fra DI-Energi hedder det:

En række danske aktører fra forskning, civilsamfund og erhvervsliv etablerer Kernekraftalliancen, et samarbejde, der ønsker at bidrage konstruktivt til den danske debat om moderne kernekraft. Alliancen samler virksomheder, erhvervsorganisationer, fagforeninger, fonde, forskningsmiljøer og eksperter, der ønsker at bidrage til en saglig og fremadskuende dialog om kernekraftens rolle i Danmarks og Europas energiforsyning. Initiativet udspringer af et fælles ønske om at styrke den faktabaserede debat og skabe bedre rammevilkår for innovation, forskning og industri i Danmark.

Danmark udmærker sig ved sin udvikling i debatten om kernekraft. Fra at være inkarneret modstander og behandle kernekraft som et stort bandlyst tabu, ville 55 pct. af danskerne stemme ja til opførelse af kernekraftkraftværker i Danmark, hvis der var folkeafstemning i morgen.

Kernekraft kan spille en afgørende rolle i at øge andelen af lavemmisionsenergi i Danmark. Den kan supplere vind og sol med stabil produktion året rundt og levere fossilfri kraftvarme til både fjern- og procesvarme. De fluktuerende energiformer som vind og sol har brug for en fleksibel grundlast, der kan producere, når det ikke blæser, eller solen ikke skinner. Dette er særlig relevant i Europa, hvor elektrificeringen af energiforbruget er afgørende for at opnå konkurrencedygtige energipriser og større energiuafhængighed fra tredjelande. For at nå disse mål kræves massive investeringer i både vedvarende energi og kernekraft, såvel som en fokuseret indsats på at elektrificere forbrugssiden i industrien.

- Kernekraft er et vigtigt supplement til den grønne omstilling. Det er en afgørende ny teknologi til at sikre, at Danmark stadig har grøn strøm i stikkontakten og arbejdspladser i industrien, når vinden ikke blæser. Fremtidens energibehov og hensynet til vores konkurrenceevne kræver, at vi ser fordomsfrit på ny grøn teknologi, og at vi ophæver det 40 år gamle kernekraft forbud, siger Emil Drevsfeldt, erhvervspolitisk Chef i Dansk Metal

- Energi og teknologi er i det hele taget vigtige værktøjer i den sikkerhedspolitiske værktøjskasse, hvor Mario Draghi for et år siden fremlagde de høje energipriser i Europa som primær årsag til den haltende konkurrencekraft og afhængighed af fremmede magter. EU importerer i dag tæt på 60 pct. af sit energibehov fra lande uden for unionen, og vi har lagt store dele af vores kritiske infrastruktur an på kinesiske og amerikanske teknologier, siger Troels Ranis, vicedirektør i Dansk Industri

Vi ser allerede investorinteressen stige for kernekraftsteknologier globalt, og her er det afgørende, at Danmark ikke diskvalificerer sig på forhånd med uregelmæssige rammevilkår og manglende statslig medfinansiering, der holder investorerne væk fra teknologier, som vi i Danmark nu har under udvikling. Ligesom vindkraft i sin tid har kernekraft potentiale til igen at sætte Danmark på landkortet som stedet for nytænkning inden for grønne energianlæg.

Regeringens udmelding om, at der ikke er aktuelle planer om at bygge kernekraftværker, er forståelig givet den eksisterende lovgivning, 1985-forbuddet og den historiske modstand mod traditionel kernekraft. Men det er afgørende, at vi moderniserer vores lovgivning for at kunne undersøge og blive klogere på de nye kernekraftsteknologier.

Kernekraftsalliancen står klar til at bidrage i denne proces. Vi er åbne for dialog med myndigheder, forskningsmiljøer og andre aktører, der ønsker at styrke Danmarks teknologiske og energipolitiske suverænitet.

Lad os derfor tage den nødvendige diskussion og udforske, om og i givet fald, hvordan moderne kernekraft kan integreres i vores grønne fremtid. En bæredygtig selvforsyning af energi kræver teknologineutrale midler i en verden, hvor energibehovet konstant stiger. Kernekraft kan være en afgørende del af løsningen for at sikre ren, stabil og overkommelig energi til alle danskere.

Medlemmer:
92 Capital, Artelia, Dansk Industri, Dansk Metal, DTU Nuclear Energy, Erhvervslivets Tænketank, IDA Nuclear, Kärnfull Energi DK, Landbrug & Fødevarer, NIRAS, Novo Nordisk Fonden, Saltfoss Energy, Topsoe, Aarhus Universitet

Kernekraftalliancen påpeger den stigende vælgeropbakning. I september 2023 ønskede 55 % at undersøge atomkraftens muligheder. I december 2024 ville samme andel stemme ja til atomkraftværker ved en folkeafstemning.

Atomkraft Ja Tak

Foreningen Atomkraft Ja Tak er blandt de mest synlige aktører. Saltfoss Energy’s (medlem af kernekraftalliancen) bestyrelsesformand Troels Schönfeldt har kritiseret et notat fra en række forskere Fakta om atomkraft som flovt og unødigt. Han menter det var en fejl at forskerne bag rapporten ikke blev fyret. Rapporten mente han var en forfalskning af data og snyd med forskning. Det er ikke lige den tone Kernekraftalliancen som hans virksomhed er medlem af, lægger for dagen i ovennævnte pressemeddelelse. Men det er kendetegnende at debatten er blevet mere konfrontatorisk og polariseret i de senere år.

Partierne

Liberal Alliance har tilkendegivet at de ønsker forbuddet mod atomkraft i dansk energiplanlægning ophævet. Steffen Frølund der er partiets ordfører, kobler atomkraft sammen med ideen om ubegrænset vækst og teknologiske fixes, der ikke kræver adfærds- eller samfundsændringer. Den politiske debat er kommet til at handle om politik frem for teknologi, sikkerhed, affaldshåndtering og lokalisering af kernekraftværker.

Med debatten om atomkraft i energiforsyningen søger de blå partier at tilkæmpe sig en offensiv grøn profil, så den grønne omstilling ikke bliver forbundet med forbud og reguleringer, men at grøn omstilling og CO2 reduktion kan gennemføres samtidig med at der skabes økonomisk vækst og beskæftigelse.

Liberal Alliance og Nye Borgerlige har profileret sig på spørgsmålet om atomkraft. Men i den netop overståede kommunalvalgkamp har Venstre, Konservative, Moderaterne og en del socialdemokrater indtaget synspunkter hvor klimapolitikken i højere grad skal fokuserer på teknologi, forsyningssikkerhed og erhvervslivets behov – frem for fokus på diverse forbud.

Det er ingen hemmelighed at Socialdemokratiet satser på teknologibaseret grøn omstilling, hvor den berømte hockystavmodel med teknologisk innovation, markedsøkonomi og konkurrenceevne for at opnå målsætningen om 70% CO2 reduktion inden 2035.

Modstandens fremtid
Det var ret bemærkelsesværdigt da energiselskabet Andel i 2024 iværksatte en annoncekampagne mod atomkraft med bl.a. helsidesannoncer i flere medier, billboards på stationer mm.

Kampagnen brugte data fra den ovennævnte kritiserede rapport Fakta om Atomkraft fra Aalborg Universitet (AAU). Rapporten kritiserer bl.a. et arbejde finansieret af Novo Nordisk Fonden for at give atomkraft et positivt lys.22

Med AAU-rapporten og energiselskabet Andel’s kampagne er modstandernes argumenter blevet mere faktabaseret end kampagnen har været og den er slet ikke som i 70’erne og 80’erne. Det kan også vise sig at blive en fordel for modstanden at flere af fortalerne, bl.a. Liberal Alliance, Borgernes Parti og CEPOS har udtrykt tvivl om klimaproblemerne og om årsagerne til dem.

Derudover giver fortalerne heller ikke svar på nogle ret centrale problemer ved at etablere kernekraftværker i Danmark:

1. Hvilke økonomiske fordele er der. Får vi billigere energi.
2. Sikkerhedsspørgsmålet. Vil det medføre øget overvågning?
3. Affaldsspørgsmålet?
4. Placeringsspørgsmålet.

Ad 1) Ingen af fortalerne har kunnet sandsynliggøre at forbrugerne får billigere energi med atomkraft. Tværtimod er det veldokumenteret at det er dyrt at bygge atomkraftværker og prisen på byggeri, drift og vedligeholdelse skal afholdes af forbrugerne. Fortalerne taler da også om betydelige statslige investeringer (kapitaltilførsel) ved etablering af atomkraftværker.

Ad 2) Sikkerhedsspørgsmålet er overhovedet ikke berørt i nogen af udmeldingerne og bliver nærmest bagatelliseret. Vil sikkerhedsproblematikken betyde øget overvågning?

Ad 3) Løsning af affaldsspørgsmålet er heller ikke taget op af fortalerne. DR inviterede i efteråret 2025 nogle medlemmer af Atomkraft Ja Tak til verdens første deponi for højradioaktivt affald Onkaloanlægget i Finland. På øen Olkiluoto, ud til den botniske bugt er bygget er deponi som skal sikre affaldet i mindst 100.000 år. Det består af et system af underjordiske tunneler og kamre, der skal forsegle affaldet forsvarligt. De unge mænd var begejstrede for her var løsningen på affaldsproblemet efter deres opfattelse.

DRs medarbejder fik spurgt hvilke problemer der var forbundet med at opbevare affaldet i mindst 100.000 år og svaret var at de da havde drøftet hvordan man gjorde mennesker om bare 10.000 opmærksom på at det var farligt at åbne deponiet og man havde slet ikke forestillet sig hvordan det skulle kommunikeres til dem der måske levede der om 50.000 år.

Affaldsproblemet løses ikke med et fingerknips, heller ikke i Danmark. Problemet med det midlertidige deponi på Risø er et eksempel herpå.

Ad 4) Hvor skal atomkraftværkerne placeres? Hvor mange er der tale om? Det er vel også væsentlig at vide i en debat om indførsel af atomkraft i Danmark?

Liberal Alliance har ud af det blå udmeldt Asnæsværket ved Kalundborg (for at tilgodese Novos energibehov må det formodes) og Studstrupværket ved Aarhus som placeringsmuligheder for SMR anlæg og i forbindelse med kommunalvalgkampen 2025 foreslog Venstre i Odense en placering ved Fynsværket i Odense. For ingen af de nævnte placeringsmuligheder er der foretaget tilbundsgående undersøgelser af egnethed. Men det siger vel alt om det politiske beslutningsniveau.

Men i forbindelse med Folketingsdebatter om atomkraft i Danmark i 1970’erne udgav Miljøstyrelsen i 1984 publikationen ”Placering af kernekraftværker – en undersøgelse af placeringens betydning for befolkningens sikkerhed”. Rapport er en undersøgelse af de 16 steder hvor der er sket arealreservationer for bygning af kernekraftværker. (se kortet)

 

Med rapporten fik befolkningen syn for sagen om hvor kernekraftværker kunne placeres i Danmark og det medførte stigende folkelig modstand mod indførsel af kernekraft i Danmark. NIMBY effekten viste sig igen.

Der er ingen tvivl om at lokaliseringsspørgsmålet for VE anlæg har haft betydning for den modstand Danmarks Demokraterne med Inger Støjberg som primære fortaler har manifesteret mod etablering af jernmarker (solcelleparker) fik betydning for udfaldet af kommunalvalget de steder i Danmark hvor VE anlæg var påtænkt. Det må derfor forudses at placeringen af evt. kommende kernekraftværker, uanset om der bliver tale om SMR når de engang er udviklet om 15-25 år, vil møde lokal modstand. Når det kommer til stykket, kan det godt være at en meningsmåling har vist 55% opbakning til kernekraft, men det skal ikke ligge i min baghave.

Det Folketing der bliver sammensat ved det kommende Folketingsvalg, vil komme til at tage stilling til spørgsmålet om ophævelse af forbuddet mod planlægning af kernekraft i dansk energiforsyning.

Spørgsmålet kan derfor gå hen og blive et vigtigt tema i valgkampen på samme måde som klimadebatten blev det ved Folketingsvalget i 2019.

Når kernekraftalliancen er så forhippet på at få forbuddet ophævet, er et af argumenterne at det gør det umuligt for danske virksomheder at være med i den teknologiske udvikling af f.eks. SMR-anlæg. Argumentet holder bare ikke for lovgivningen forhindrer ikke at danske virksomheder kan udvikle sådanne teknologier. Saltfoss Energy og Copenhagen Atomics er eksempler på danske virksomheder der hævder at de arbejder med udvikling af alternative kernekraftløsninger. Eller det er måske noget de drømmer om og derfor gerne vil have et statsligt kapitalengagement.

 

Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

På vejen mod en ny social orden
Af Irene Odgaard, redaktør på Ny PolitikVi har længe været på vej væk fra den sociale verdensorden, de fleste af os har kendt siden barnsben og opfattet som nærmest uforanderlig. Men med Trumps seneste angreb i Venezuela og hans tirader i forhold til Grønland kan alle i Europa se revnerne i jordskorpen, som de tektoniske plader bestandige bevægelse har udløst.

Småstatsdilemmaet
Af Poul Nielson. Fhv. MF(S), energiminister, udviklingsminister, EU -kommissær, i perioder formand for Socialdemokratiets Internationale Udvalg og fuldmægtig i Udenrigsministeriet bl.a. i den politiske afdeling med Øst-Vest forhold.
I lyset af den situation, Danmark i dag står i sikkerhedspolitisk, giver det god mening at tænke tilbage på situationen i slutningen af 1930erne, hvor der faktisk blev arbejdet med en styrkelse af forsvaret, og hvor ikke mindst Staunings aktive, men inklusive, bestræbelser på at opnå en form for sikkerhedstilsagn fra England udstillede småstatens begrænsede handlemulighed i en verden med stigende uro. Vi kom dog relativt nådigt gennem krigen, og det lykkedes os at være med fra starten i FN.

Medlemsdebatterne i Socialdemokratiet
Af Poul Nielson, tidligere minister og EU kommisær - Socialdemokratiet
Fra kapitlet om medlemsdebatterne i Socialdemokratiet i ”En hel Nielson”, der udkom i 2011.
Disse 13 sider i mine erindringer er i mine øjne især interessante af to grunde. For det første, fordi de fremlægger en aktivitet og en arbejdsform i Socialdemokratiet, som de fleste af vore dages partimedlemmer ikke har oplevet, eller i det hele taget ikke ved fandt sted. For det andet, fordi det sidste afsnit i kapitlet efter min mening er endnu mere velbegrundet i dag, end da jeg skrev bogen.

Nyheder, løgne og den politiske samtale
Af Irene Odgaard, redaktør på Ny Politik 
På Folkemødet i Allinge i juni 2022 angreb statsminister Mette Frederiksen i en samtale med Søren Pind en medietendens, hvor løgne bliver viderebragt uden konsekvens. Et medieudvalg blev nedsat. Der er stærke kræfter på spil i forhold til vilkårene for den politiske samtale.

Ikke det Socialdemokrati jeg kender
AF Niels Enevoldsen forhenværende DSU forbundsformand og tidligere ansat i LO (Landsorganisationen i Danmark) og senere ILO (FNs Internationale Arbejdsorganisation)
Det kunne undre da statsministeren, og socialdemokratiets partiformand, for nogen tid siden ifølge POLITIKEN gav udtryk for, at hun ikke var enig i, at det var godt at fyldte mindre i den offentlige debat og at hun gerne så at det blev et hovedtema i kommende valgkampe.

Mindretallene i den dansk-tyske grænseregion
Af Jens William Grav, cand. scient. pol.
I artiklen omtaler Jens William Grav situationen i dag for de forskellige mindretal i den dansk-tyske grænseregion.