
Nr. 3 - 2026
.jpg)
|
Boganmeldelser

Vort Moderlige hav
Et essay om den politiske ansvarsløshed,
der førte til ødelæggelsen af
havet omkring Danmark.
Af Kjeld Hansen
Frydenlund
Vejledende pris: 199,95 - kr.
Anmeldt af Søren Thomassen
Dansk landbrug har formået at leve højt på mange at de myter der er om dets vigtighed for dansk økonomi. Det er en kendsgerning at for hundrede år siden var landbruget et erhverv hvor flest mennesker var beskæftiget, men siden 1960’erne er det gået hastigt tilbage. Alligevel er det lykkedes for landbruget, dets organisationer, Landbrug og fødevarer og Bæredygtigt Landbrug, dets virksomheder, Arla, Danish Crown, DLG m.fl. og dets parti, Venstre Danmarks Liberale parti at fastholde myterne om vigtigheden af landbruget for dansk økonomi og beskæftigelse.
I bogen, Vort Moderlige hav. Et essay om den politiske ansvarsløshed, der førte til ødelæggelsen af havet omkring Danmark, gør forfatteren Kjeld Hansen grundigt op med mange af de myter der er omkring dansk landbrug.
Gennem aktindsigt, forskningsrapporter og analyser af politiske beslutningsprocesser beskriver forfatteren Kjeld Hansen den førte miljøpolitik gennem de seneste 25 år som kynisk ansvarsløshed.
Bogen udkom den 17. marts 2026, altså en uge inden Folketingsvalget den 24. marts 2026 og indgik i den fornyede debat om iltsvind, CO2 afgifter på landbruget, grøn trepart, kvælstofudledning og drikkevandsforurening som følge af sprøjtning med pesticider af marker omkring drikkevandsboringer.
Det er forfatterens fortjeneste at han afdække hvordan landbrugets organisation, Landbrug og fødevarer bruger et millionbeløb og et marketingsbureau til at vedholde myten at dansk korn er så dårligt at det ikke kan bruges til mel eller produktion af øl og at det derfor er nødvendigt at tilfører store mængder at kvælstofholdig gødning for at kornet i det mindste kan bruges til foder til svin.
Hvis bogen ikke var udkommet en uge inden Folketingsvalget, men efter valget, kunne den have været en påmindelse til partierne Venstre og Danmarks Demokraterne – Inger Støjbergs parti om årsagerne til at disse to partiet tabte Folketingsvalget.
Forfatteren afdækker hvordan især partiet Venstre er fedtet ind i dansk landbrug og alene varetager dets interesser. Et erhverv hvor under 30.000 er beskæftiget og hvor der kun er 6.000 fuldtidslandmænd.
Politiske partiet kan ikke overleve af at varetage en så marginal gruppes interesser. Men dansk landbrug sidder tungt på de ledende poster i partiet Venstre. Det oplevede Venstre og Danmarks Demokraterne – Inger Støjbergs parti ved valget den 24. marts.
Kjeld Hansen afdækker i bogen hvordan Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen som ledere af regeringer siden 2001 har tilsidesat og træneret EU's vandrammedirektiv og undermineret miljøministeriet udelukkende for at varetage landbrugets snævre økonomiske interesser. Men derfor behøver han ikke nævne på 50 enkeltsider at Lars Løkke Rasmussen er ”Fedtemøgets” fader og på 18 sideopslag at Anders Fogh Rasmussen underminerede miljøministeriet. Det er forstået.
Til forsiden
Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:
|