Turbulent start for ny tysk regering

Socialdemokraterne (SPD)’s bearbejdelse af valgresultatet og den turbulente starten for den nye tyske sort-røde regering frem til midten af august 2025.

Af Jens William Grav, cand. scient. pol.

Siden 2019 har SPD haft en forperson af begge køn. Det var først Norbert Peter Walter-Borjans og Saskia Eskens, der blev valgt efter en urafstemning blandt alle medlemmer blandt en række kandidatpar. I den afgørende runde slog parret Olav Scholz og Klara Gleywitz. Da Bojans ikke genopstillede i 2021 blev han erstattet af partisekretæren Lars Klingbeil. Ved Bundesparteitag 2025 genopstillede Saskia Eskens ikke og i stedet stillede Bärbel Bass op. Lars Klingbeil er efter valget den stærke mand i SPD. Han blev udover formand valgt til parlamentarisk gruppeformand og blev senere i regeringen finansminister og vicekansler. I den tyske tradition skal alle delegerede skriftligt stemme om de kan acceptere de foreslåede kandidater selvom der ikke er andre kandidater. Der blev også foreslået en ny partisekretær.

Øretæve til Lars Klingbeil på SPD’s Bundesparteitag
Ved valget fik Lars Klingbeil kun 65,9 pct. af stemmerne, mens Bärbel Bas fik 95 pct. af stemmerne. Den nye partisekretær Tim Klüssendorf fik også 90,8 pct. Lars Klingbeils resultat er det dårligste resultat siden Oscar Lafontaine i 1995. Resultatet er udtryk for baglandets kritik af valgresultatet, og resultatet af hans efterfølgende regeringsdannelse med Kristdemokraterne (CDU/CSU). Lars Klingbeil var ikke glad for resultatet, og det er heller ikke med til at styrke han position i den kommende tid.

Hvem er Lars Klingbeil og Bärbel Bass?
Lars Klingbeil kommer fra Soltau i Niedersachsen. Hans fader var soldat og moderen var butiksassistent. Han har en magistergrad i politologi, sociologi og historie.

Han var fra 2003 til 2007 en af næstformændene i ungdomsorganisationen (JUSOS). I 2005 og siden 2009 har han været medlem af Forbundsdagen. Fra 2019 til 2021 var han partisekretær og derefter formand. Frem til 2015 tilhørte han til gruppen Parlamentarischer Linke og skiftede herefter til den højresocialdemokratiske Seeheimer Kreis.

Bärbel Bas kommer fra Duisburg i Nordrheinwestfalen. Hendes far var buschauffør og moderen var hjemmegående. Siden 2009 har hun været medlem af Forbundsdagen. Fra 2021 til 2025 var hun en meget respekteret formand for Forbundsdagen. I den nye regering er hun arbejds- og socialminister. Det er et socialdemokratiske kerneområde, der fortsat vil komme til at stå i centrum. Fra arbejdsgiversiden ønsker man fx lavere arbejdsmarkedsafgifter (derigennem finansieres plejeudgifter) og højere pensionsalder.     

CDU/CSU’s parlamentariske problemer
I den nuværende regering sidder CDU på både kansler- og udenrigsministerposten. Det har Friedrich Merz siden skiftet brugt til at markere sig kraftig på det udenrigspolitiske område. Det daglige arbejde med at skaffe opbakning til sin politik blandt de valgte medlemmer af forbundsdagen har han i høj grad overladt til gruppeformanden for CDU/CSU’s forbundsdagsgruppe Jens Spahn. Det har i løbet af perioden givet regeringen en række problemer, idet Jens Spahn ikke har været tilstrækkelig opmærksom til at opfange en række strømninger i CDU/CSU, før det er gået galt, samtidig med at han har været optaget af en undersøgelseskommission vedrørende hans håndtering af sin del af Corona epidemien. Det sås også ved valget af Merz som forbundskansler, hvor Merz først blev valgt i anden runde.

Hvem er Jens Spahn?
Jens Spahn kommer fra Ahaus i Nordrheinwestfalen. Han er bankuddannet og har siden 2002 været medlem af Forbundsdagen. I 2018 var han en af formandskandidaterne i CDU. Fra 2018 til 2021 var han sundhedsminister i regeringen Merckel IV. Fra 2025 er han ny gruppeformand for CDU/CSU. Han går for at være en af de mulige afløsere af Merz, når han skal på pension.

Coronahåndteringen
I forbundsdagen er der nedsat en undersøgelseskommission, der skal se nærmere på Corona-håndteringen.

I Jens Spahns ministertid besluttede Sundhedsministeriet at bede et firma fra Greven i Nordrheinwestfalen at stå for indkøb, lagring og fordeling af masker uden at det havde været udliciteret. Greven er nabovalgkreds til den valgkreds, hvor Jens Spahn er valgt. Ordren var på mere end 100 mio. Euro. Dertil kom at udleveringer af maskerne i perioder måtte stoppe, da kvaliteten var for dårlig. Der er udarbejdet en undersøgelsesrapport, der kraftigt kritiserer dette forløb. Jens Spahn er i øjeblikket optaget af at forsvare sine beslutninger overfor undersøgelseskommissionen.

Valg af dommere til Forfatningsdomstolen
Den tyske Forfatningsdomstol er en domstol, der blander sig meget mere i politiske spørgsmål end den danske højesteret.

Tyskland har fx nogle af de skrappeste abortregler i Vesteuropa. Abort er i princippet kriminelt, men hvis den foretages efter særlige regler inden for 12 uger straffes den ikke. Abort hører under straffeloven og ikke sundhedsloven. Det er Forfatningsdomstolen, der senest i 1993 i retspraksis har fastsat disse grænser. Dommere til Forfatningsdomstolen skal vælges af Forbundsdagen med 2/3 flertal.

Der er mellem CDU/CSU, SPD, Bündnis 90/Die Grünen og FDP tidligere aftalt en procedure for hvilke partier, der har ret til at komme med forslag til kandidater. Forslagene behandles i et udvalg i Forbundsdagen, og det har normalt været praksis at udvalgets indstilling blev godkendt.

Denne gang skulle SPD komme med to forslag og CDU med et forslag. Den ene af SPD’s forslag er en professor i statsforfatningsret fra Brandenburg som i fagtidsskrifter bl.a. havde nævnt muligheden af at lempe abortpraksis for det ikke ville være i strid med forfatningen. Ca. 40 medlemmer af CDU/CSU gjorde oprør og ville ikke støtte udnævnelsen af denne professor trods indgået politisk aftale. Dermed var der ikke 2/3 flertal, og udnævnelsesprocessen måtte udskydes. Katolske kredse og AfD var meget fremme med kritik i de sociale medier.

Hvis dette fortsætter, kommer den nye regering ind i yderligere turbulens i den kommende tid, når tungere emner skal besluttet.

Senest måtte forbundskansler Merz afbryde sin sommerferie for overfor CSU at retfærdiggøre beslutningen om, at Tyskland ikke længere vil levere våben til Israel, der kan bruges i Gazakrigen. Selvom dette stop kun omfatter en begrænset del af den tyske våbeneksport til Israel.

Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Behov for gentænkning af boligpolitikken

Kravet om at øge antallet af boliger i de større byer, som almindelige mennesker kan betale, bliver et centralt tema i den kommende valgkamp til kommunevalget.

Af Charles Thomassen, formand Boligforeningen AAB og Søren Thomassen, fhv. formand Boligforeningen AAB.


Mindetavlen – den rette side af historien

Hvert år den 22. juni bliver overgrebet mod de danske kommunister i 1941 markeret af blandt andet Horserød-Stutthof foreningen, en forening hvis medlemmer er efterkommere af de kommunister der var interneret i Horserød fra 1941 til 1943.

Af Søren Thomassen, redaktør Ny Politik og 1. generations efterkommer.

Fra “Proletarer i alle lande” til national integration: Internationalismens opkomst og forsvinden

Internationalismen var i mere end et århundrede en grundpille i arbejderbevægelsens selvforståelse. Parolen “Proletarer i alle lande, foren jer!” blev ikke blot trykt i partiprogrammer og sunget i arbejderforeninger; den fungerede som moralsk og politisk kompas.

Af Jørgen Burchardt, forsker med fokus på dansk erhvervs- og teknologisk udvikling.

Boganmeldelser