Nr. 2 - 2024


Hvad er recession?

Tidligere finansminister og udenrigsminister gennemgår her, hvad recession er og hvad der kan gøres, når den er på vej eller opstår

Af Mogens Lykketoft

Recession er når væksten i økonomien bliver nul. Det anses normalt for et varsel om risiko for et dybere fald i produktion og beskæftigelse. Truslen om recession hænger lige nu over Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien. Da det er Europa fire største økonomier, så vil det trække hele kontinentet i samme retning. Danmark er dog en lysende undtagelse. Vores økonomi er stadig i vækst – ikke mindst takket være Novo’s succes – og desuden har vi meget bedre offentlige finanser end de fleste af vore nabolande. Derfor har vi stor politisk og finansiel frihed til at pumpe endnu mere vækst ind i økonomien, hvis der senere skulle komme svaghedstegn.

Europa stagnerer, men USA, Kina, Indien og Sydøstasien vækster – og selv Rusland holder hjulene igang med sin hektiske oprustning.

Det er ikke en hjælp for ny vækst at Europa beskytter sig mod konkurrence fra omverdenen ved at rejse nye toldmure. I stedet skal man sætte gang i offentlige og private investeringer – ikke mindst i de grønne investeringer på energiområdet, hvor teknologiske fremskridt kan høstes og er meget efterspurgte.

Massiv investering i bæredygtig vækst kan hjælpe EU-landene til at hjælpe hinanden til større samlet beskæftigelse, forbedre vores alt for svage konkurrenceposition over for USA og Kina - og gavne resten af verden i den nødvendige indsats mod klimaforandringerne.

Det er svært at greje om det er dén kurs, EU vil slå ind på med en ny kommission, et nyt, desværre mere højredrejet Europa-Parlament og stagnationslammede regeringer i de store medlemslande. Men der er takter fra Covid-krisen og energipolitikkens omlægning væk fra russisk gas, der bør slås nu igen: Med fælles og solidarisk finansiering af grøn omstilling  kan Europa få flere i arbejde og sætte en proces i gang, hvor også de offentlige finanser forbedres, fordi færre skal have penge og flere tjener penge og betaler skat.

Sagt på en anden måde: Man skal ikke lade sig lamme til at forsømme beskæftigelsen på grund af stor statsgæld. Højere beskæftigelse og bedre konkurrencekraft er dét, der efterhånden skal få gælden ned. Stagnation kan blive en selvforstærkende proces, hvor investering og forbrug går i stå og man oplever en ond cirkel af stigende arbejdsløshed, sociale ulykker og politisk ekstremisme.

Merkel forstod det ikke
Det var denne onde cirkel, den daværende tyske kansler Angela Merkel ikke forstod, da hun nægtede en massiv stimulans af europæisk økonomi og afviste hjælp til det gældsbelastede Grækenland i kølvandet på finanskrisen i 2009.

Min gamle udenrigsministerkollega Joschka Fischer sagde dengang til Merkel, at hun skulle huske, at der i 1930 var en anden konservativ tysk kansler, Heinrich Brüning, der svarede på den daværende internationale krise ved at skære ned på løn, velfærd og beskæftigelse i et futilt forsøg på at bremse gældsætningen. Hvad fik vi ud af det, fru Merkel, spurgte Joschka.  Svaret var:  Hitler tre år senere!

Jeg mener ikke – og jeg tror heller at Joschka mente – at Europa er tæt på en megakatastrofe som i 1933.  Men hvis man lader stå til ove for stagnation, arbejdsløshed og social ulighed, så gavner det ofte dem, der ikke ønsker at værne demokratiet.


Til forsiden

Andre artikler i dette nr. af Ny Politik:

Alt er ændret, alt er det samme

Udvidelse af EU? Hvad kan vi forvente?

Ja, Ole Stavad, noget må gøres, men hvad og af hvem?

Magtbrynde

Med tog i Europa – en historie

Revisionssager på vej

Boganmeldelser:

Historien som våben

Den uventede advokat

Klanerne

Borgerlig krise

Det hærdede stål