NR. 3 - 2018

 

Politik og moral

Moral kan tænkes ind i mange af livets sammenhænge. I de fleste forbindelser har det noget at gøre med, hvordan vi skal og bør opføre os og handle i forhold til andre mennesker både i det direkte møde med andre individer og i større sociale og samfundsmæssige sammenhænge.

Dyr har ingen moral, de handler instinktivt for at leve og overleve og videreføre slægten. Løven tænker ikke på, at det er synd for antilopen, før den sætter tænderne i struben.

Et af menneskets kendetegn er, at det kan gøre sig moralske overvejelser. Kun stjernepsykopater kan sige sig fri. En psykopat betragter sig selv som centrum i et solsystem, hvor andre mennesker kun vurderes i forhold til psykopaten selv. Hvordan kan jeg have gavn af/udnytte de andre til tilfredsstillelse af mine behov, og behovene skal tilfredsstilles uanset hvor groteske de kan være.

Der er mange store sager oppe i tiden for tiden med et moralsk tilsnit.

Når en flok drønintelligente personer går sammen om at lænse de europæiske statskasser for mange, mange milliarder, og hvor den danske statskasse angiveligt har mistet det der svarer til en halv Storebæltsbro, så er det fordi disse personer har en anløben moral, hvor det er OK at stjæle fra fællesskabet, for som overmenneske er den slags selvfølgelig tilladt.

Når der i forsvarets top tilsyneladende har knæsat sig et princip, hvor det er i orden at fremme kæresters karriere, så må det være, fordi der ikke har været en lille rød lampe der lyste, og sagt hovsa – det er ikke retlinet og rigtigt.

Ovre på den anden side af Atlanterhavet hersker en præsident, som allerede ved sin indsættelsestale sagde ”America first” indtil flere gange – og mente det. Alt det der med demokrati, fri og åben debat, respekt for politiske modstandere og så videre, det er noget gammeldags pjat som binder grådigheden og egennytten i moralske tøjler, som stiller sig i vejen for rigdom om magtkoncentration.

Alle kneb gælder og målet helliger midlet.

Sagen er imidlertid, at midlet kan besudle målet. Hvis du når målet med blod på hænderne, prisgivelse af venner, løgn og svig, så er vi ovre i psykopatafdelingen, hvis opnåelse af målet giver dig glæde.

I vores egen lille politiske andedam, kan det være en god ide at have moralen med, måske ikke ligefrem i førersædet, men så i hvert fald på forsædet med ret til indblanding i kørslen.

Gode kræfter satser på et regeringsskifte ved næste valg. Det er der behov for, så det mål skal der ikke herske tvivl om. Men der kan være behov for at tænke over balancen mellem taktik og strategi, og her kan moralen være en god pejlepind. Rent taktisk kan det være fornuftigt at arbejde på at hente stemmer over midten ved at betone de enigheder, som der er med den anden blok. Men bliver taktikken en automatreaktion, hvor man ophæver næsten alle kanter til politiske modstandere, så lader man taktikken overtrumfe strategien, og det er ud over at være dumt og tankeløst og principløst også at udstyre en ny regering med et forklaringsproblem. Enten skal man forklare, at man ikke ændrer noget i den førte politik. Eller også skal man forklare, at man ikke mente, hvad man sagde før valget.

Der hviler et stort ansvar på partiledelsen i Socialdemokratiet for at fremstå konsistent og entydigt. Det hjælper en situation, hvor en formand skal ud og dementere en gruppeformands udtalelser ikke på.

Rent moralsk er det i øvrigt også fornuftigt at tænke i kammeratskab og sammenhold.

Mogens Havnsøe Petersen